22. september 2021
Gospellights optræder også til koncerter.
Gospellights optræder også til koncerter.
Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu åbner gospelkor for nye unge sangere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu åbner gospelkor for nye unge sangere
Helsingør - 03. august 2021 kl. 07:34

Endelig er ventetiden forbi, og der må synges i kor igen. For ligesom resten af verden blev Børne/ungdomskoret Gospellights ramt af nedlukninger i 2020. Koret var ellers godt i gang med at forberede sig til de forestående koncerter, så der er virkelig noget at se frem til, når den nye sæson starter mandag. 16. august kl. 16.15 til 18.00 I Mørdrup. Her kan alle børn 8 til 18 år komme til en gratis prøvetime i koret.

Der er ingen optagelsesprøve, og sådan har det været lige fra korets start i 2013. "Jeg synes ikke, at børn på helt ned til 8 år skal opleve at blive valgt fra i et fællesskab som Gopselligths. Alle bærer hinanden oppe i et kor, og desuden kan alle lære at synge, så vi håber virkelig, at rigtig mange nye sangere vil støde til koret, siger korets stifter og dirigent Anders C. Nielsen.

Som noget nyt udvides repertoiret. Hidtil er der udelukkende blevet sunget Gospelnumre, men korlederen har de seneste år fra sangerne oplevet et voksende behov for at præge sangvalget i en lidt mere ungdommelig/poppet retning. Så udover at holde fast i en del af korets Gospelfavoritter vil der også blive sunget numre af kunstnere som Alicia Keys, Lukas Graham, Ariana Grande med flere.

Koret har tradition for nogle helt særligt stemningsfyldte koncerter, som altid leveres 100% live, og har optrådt i et væld af kirker, flere gange i Tivoli (både på Pantomime-scenen og på Plænen), i Espergærdecenteret, Torpen Kapel og mange andre steder. Der arbejdes bl.a. på en koncert i Dokken ved Kulturværftet i Helsingør til den nye sæson.

Man kan altså blot møde op i Mørdrup Kirke mandag d. 16. august kl. 16.15. Man er også velkommen til at melde sin ankomst til korleder Anders C. Nielsen, som også gerne svarer på evt. spørgsmål på mail: anders@gospellights.dk

Mere info findes på www.monotono.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?