21. november 2018
Old Irish Pub blev hurtigt Helsingørs største gå i byen-sted. Men der opstod hurtigt konflikter med en væsentlig del af naboerne. Foto: Lars Skov
Old Irish Pub blev hurtigt Helsingørs største gå i byen-sted. Men der opstod hurtigt konflikter med en væsentlig del af naboerne. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nævn: Særlig lokalplan for diskotek er lovlig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nævn: Særlig lokalplan for diskotek er lovlig
Helsingør - 17. oktober 2018 kl. 04:04
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Planklagenævnet giver kommunen medhold i sagen om Old Irish Pub i Søstræde.

En lokalplansag, som går helt tilbage til 2013, ser nu ud til endeligt at være afgjort.

arrow Læs også: Farce: Vigtig afgørelse strandede i kommunal mailboks i mere end et år

For en afgørelse i Planklagenævnet, det tidligere Natur- og Miljøklagenævn, siger nu god for lovligheden af den lokalplan, som giver mulighed for, at Old Irish Pub kan drive diskoteksvirksomhed i den gamle teaterbygning i Søstræde. Afgørelsen blev forleden sendt ud på mail af forvaltningen i Center for By, Land og Vand til medlemmerne af By-, Plan og Miljøudvalget. En nærmere blik på mailen afslører, at kommunen allerede modtog afgtørelsen 19 september 2017. Men afgørelsen er øjensynlig strandet i kommunens mailsystem,

Lokalplanen blev vedtaget af et flertal i Byrådet tilbage i 2016, og kort efter klagede en gruppe af naboer til det daværende Natur- og Miljøklagenævn.

Gruppen af naboer havde i deres klage argumenteret for, at man ikke kunne vedtage en lokalplan, som er i strid med den gældende kommuneplan , og at lokalplanen, som udelukkede omhandler Søstræde 2, derfor burde erklæres ugyldig.

Naboer vandt første omgang
Tilbage i 2013 gav kommunen en byggetilladelse til en ombygning af lokalerne så der kunne indrettes et diskotek i det gamle sommerteater, som tidligere var blevet brugt til revyforestillinger og i en periode også en del koncerter. På den baggrund mente kommunen ikke, at der var tale om nogen nævneværdig forskel på anvendelsen af bygningerne.

Denne tilladelse blev der klaget over til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor naboerne fik medhold i forhold til deres påstand om, at der var tale om en ny anvendelse af lokalerne, som enten krævede, at aktiviteterne blev stoppet eller, at der blev lavet et plangrundlag, som muliggjorde, at gå i byen-stedet fortsætte i lokalerne.

Dette nederlag i klagenævnet medførte, at kommunen udarbejdede en ny - og omdiskuteret - lokalplan for stedet.

Planklagenævnet skriver i dets afgørelse, at man ikke kan konkludere, at kommuneplanen udelukker diskoteksvirksomhed udenfor indre bys hovedstrøg. Nævnet finder endvidere, at kommuneplanen for indre by betegner området som et centerområde, hvor det er muligt at placere privat service inklusiv forlystelsesvirksomhed. Endelig mener nævnet , at selve udformningen af lokalplanen opfylder lovgivningens krav.

arrow Old Irish Pub får alligevel jule-åbent
19. december 2017 kl. 15:36 Opdateret: kl. 14:40
arrow Old Irish Pub klager over nej til jule-åbent
16. december 2017 kl. 04:39 Opdateret: kl. 14:16
arrow Borgerinddragelse er tidens løsen
08. april 2017 kl. 20:16 Opdateret: kl. 13:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk