7. marts 2021
Jens Wollesen   SJ-MEDIER
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mystisk knivstikkeri: Flere sårede i dramatisk opgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mystisk knivstikkeri: Flere sårede i dramatisk opgør
Helsingør - 16. januar 2021 kl. 10:04
Af Andreas Norrie

Nordsjællands Politi kan endnu ikke sige meget om baggrunden for et dramatisk opgør natten til lørdag mellem to lokale persongrupper.

arrow Læs også: DEBAT: Familieklaner udfordrer vores lokalsamfund

Politiet blev i første omgang kaldt ud til Oldenvej i Kvistgård klokken 00.52 lørdag, hvor der øjensynlig var blevet afholdt en fest.

Her blev en mand fundet lettere såret i armen efter et knivstikkeri, og der blev fundet blodspor i sneen, som politiet sikrede, oplyser vagtchef Flemming Hansen, Nordsjællands Politi, til Frederiksborg Amts Avis.

Samtidig lykkedes det to mænd at flygte fra stedet i en personbil, men nåede dog at blive indhentet af politiets patrulje lige før Fredensborg på Hillerødvejen.

Her viser det sig, at de to mænd også er sårede, og de bliver derefter kørt til behandling på Hillerød Hospital ligesom den første mand, der blev fundet på Oldenvej.

De tre sårede mænd er 41, 36 og 33 år og fra Helsingør-området.

Heldigvis var ingen af dem alvorligt sårede.

- De blev syet lidt, og havde det ellers fint, siger Flemming Hansen.

Der gik dog ikke længe før konflikten, som politiet endnu ikke kender baggrunden for, blussede op igen.

Således lød meldingen omkring klokken 03.50 lørdag på, at der var slagsmål og knivstikkeri et sted på Borgmester P. Christensensvej ved Vapnagaard i Helsingør. Der var en større gruppe mænd på stedet, og politiet sendte adskillige patruljer ud til stedet.

Her blev det konstateret, at den 36-årige mand fra første episode nu var blevet ramt i panden at en nyt knivstik ligesom en anden mand på stedet var blevet sparket i hovedet. Heller ikke denne gang var der tale om noget alvorligt stik.

- Der er ingen af dem, som har ønsket at tale med os. Så vi må selv ud og afklare, hvad der egentligt er sket, siger vagtchefen.

Nordsjælland har den seneste tid været præget af en konflikt mellem banderne Bandidos og NNV-gruppen, så spørgsmål er om knivstikkerierne har forbindelse til bandemiljøet må siges at være oplagt.

- Det er der ikke noget, som umiddelbart tyder på, siger Flemming Hansen fra Nordsjællands Politi

Ved du noget?

Tip os på helsingoer@sn.dk

arrow SSP-souschef har mystisk rolle i kniv-opgør
21. januar 2021 kl. 04:38 Opdateret: kl. 17:52
arrow Politiets teori: Det ligger bag weekendens voldsomme knivstikkerier
19. januar 2021 kl. 09:52 Opdateret: kl. 13:47
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?