23. november 2019
Hjerneforsker og musiker Peter Vuuset besøger Kulturværftet  på onsdag den 23. oktober.
Hjerneforsker og musiker Peter Vuuset besøger Kulturværftet på onsdag den 23. oktober.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musik på hjernen- sådan påvirkes vi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik på hjernen- sådan påvirkes vi
Helsingør - 19. oktober 2019 kl. 04:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til og udøver musik? Og hvordan påvirkes mennesket af musik, både fysisk, følelsesmæssigt og sprogligt? Hjerneforsker og musiker Peter Vuust fortæller, med udgangspunkt i sin forskning og i sin karriere som jazzmusiker, om hvordan hjernen bearbejder musik og om forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner. Det sker, når han besøger Kulturværftet på onsdag den 23. oktober klokken 19 med foredraget Musik på hjernen.

Bl.a. kan hjerneforskningen sige en del om musik som biologisk fænomen. Undersøgelser er kommet til det overraskende resultat, at musik udløser reaktioner i hjernens belønningssystem. Den menneskelige hjernes belønningssystem gør at vi oplever nydelse, når vi foretager os noget, der er godt for vores overlevelse, f.eks. at spise eller have sex. Musik påvirker hjernen på samme måde, selv om musik ikke har en åbenlys værdi for vores overlevelse.

Nye scanningsmetoders indtog i forskningen har også gjort det relevant at spørge om, hvorvidt mennesket har et særligt gen for musik, og om visse mennesker er mere genetisk disponerede for musikalske udfoldelser end andre, både med hensyn til interesse for musik og musikudøvelse.

Her er henholdsvis absolut gehør og tonedøvhed (amusi) to spændende fænomener, som giver nogle fingerpeg om, hvorvidt musikalitet - eller det modsatte - er indlejret i hjernen fra fødslen.

Undersøgelser af mennesker med amusi tyder på, at generne afgør, om man lider af denne mangel på musikalske evner. Det samme gælder absolut gehør. Studier viser særligt udviklede hjernestrukturer hos mennesker med absolut gehør. Men samtidig kan man kun udvikle absolut gehør, hvis man modtager musikundervisning allerede fra 6-års alderen.

Ud over hjernens grundlæggende strukturer har også psykologiske faktorer en stor indflydelse på musikforbrug og musikudøvelse. Fx har Peter Vuust og hans forskerkolleger påvist, at der er store forskelle i personlighedstype mellem klassiske og rytmiske konservatoriestuderende. Rytmiske musikere er typisk mere udadvendte (sensations-søgende) end klassiske. En test af danske konservatoriestuderende viser, at rytmiske musikere ligger markant over befolkningens gennemsnitscore, mens klassiske musikere ligger lige under.

grafik køb billede