16. juni 2021
Teknisk Museum har ligget i Helsingør siden 1965, men i 2026 er det slut. Her flytter museet til Svanemølleværket i København. Siden årsskiftet har Helsingør Kommune ikke støttet museet økonomisk. Men den nye museums direktør Jens Refslund Christensen har en vision om at beholde tilknytningen.  Foto: Allan Nørregaard
Teknisk Museum har ligget i Helsingør siden 1965, men i 2026 er det slut. Her flytter museet til Svanemølleværket i København. Siden årsskiftet har Helsingør Kommune ikke støttet museet økonomisk. Men den nye museums direktør Jens Refslund Christensen har en vision om at beholde tilknytningen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Museumsdirektør: - Vi vil bevare vores tilknytning til Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Museumsdirektør: - Vi vil bevare vores tilknytning til Helsingør

Det behøver ikke at være helt slut med Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Museet forslår, at lave et nyt udstillingslokale og magasin i byen og stadig tilbyde elever undervisning i blandt andet trafik.

Helsingør - 18. maj 2021 kl. 20:02
Af Trine Lønbro Nielsen

Går alt efter planen, så flytter Danmarks Tekniske Museum i 2026 ind i Svanemølleværket i København, men står det til museet selv, så behøver det langt fra at være helt slut med veteranbiler, fly og sjove udstillinger i Helsingør.

arrow Læs også: Teknisk Museum ønsker samarbejde, men hvad vil Helsingør?

Faktisk håber museumsdirektør, Jens Refslund Christensen, at man ved at indgå en partnerskabsaftale med kommunen kan opretholde en tæt forbindelse til den nordsjællandske by, hvor museet har ligget siden 1965.

- Danmarks Tekniske Museum har eksisteret siden 1911, og det har altid kun enten ligget i København eller Helsingør. Derfor vil vi gerne bevare vores historiske tilknytning til byen, hvor vi ser en mulighed for fortsat at kunne bidrage med projekter, der taler ind i kommunens vision, fortæller han.

Et magasin i Helsingør

En af museets ideer er eksempelvis at undersøge muligheden for fortsat at have magasinet med alle de genstande, der ikke er plads til i udstillingen, i Helsingør. Her kunne det ifølge Jens Refslund Christensen være en oplagt mulighed at gøre en del af magasinet tilgængeligt for offentligheden.

- Man kunne forestille sig et lidt anderledes magasin, hvor dele af det kunne fungere som en udstilling - eller måske kunne vi have en satellit med en specialudstilling i Helsingør, siger han.

For at det kan være en mulighed kræver det naturligvis den rette bygning, og her er det museumsdirektørens tanke enten at købe en eksisterende bygning i Helsingør eller bygge en helt ny.

- Vi har altid ejet vores bygninger selv, og det ville vi også i dette tilfælde. Et nyt magasin vil kræve omkring 4000 kvadratmeter, fortæller han.

Tæt på uddannelserne

Udover fortsat at have opbevaringsmagasinet i Helsingør, er det museets ønske fortsat at samarbejde med Helsingør Kommune om blandt andet de undervisningstilbud, som museet er kendt for. Her har museet blandt andet trafikundervisning - og alene dette tilbud har 4-5000 elever igennem hvert år.

- Vi vil rigtig gerne fortsætte vores undervisning i Helsingør. Vi har arbejdet meget på at gentænke museets rolle, og vi vil rigtig gerne være et museum, der ikke lukker os om os selv. Vi vil i stedet række ud og samarbejde med skoler, virksomheder, kommuner og politikere og udnytte vores viden og formidlingsevner, siger Jens Refslund Christensen, der kunne forestille sig Danmarks Tekniske Museum have et udstillingslokale bedre placeret i byen og måske i nærheden af kommunens uddannelsestilbud.

- Det vil give rigtig god mening at lægge magasinet eller et udstillingslokale i nærheden af uddannelserne. Så vil vi have bedre forudsætninger for at samarbejde med dem, siger han.

Udover at være et kultur- og undervisningstilbud, så er Danmarks Tekniske Museum også samlingssted for godt 85 frivillige. Også disse kunne tænkes at være en del af et eventuelt nyt udstillingsmagasin, lyder det fra museumsdirektøren.

- Vi har rigtig mange gode og engagerede frivillige, som er fordelt på ti teams. Dem tænker jeg vil være oplagte at gøre brug af i Helsingør også.

Et partnerskab

Det er med udgangspunkt i disse ideer, at museet har ansøgt Helsingør Kommune om en partnerskabsaftale, der indebærer 575.000 kroner i årlig støtte frem mod 2026 til blandt andet undervisningstilbuddene.

Ifølge Jens Refslund Christensen taler en sådan aftale godt ind i kommunens vision om at være en uddannelsesby.

- Vi samarbejder allerede med mange uddannelser og vil gerne gøre det endnu mere i fremtiden. Allerede til september planlægger vi at holde en uddannelsesmesse, hvor vi i samarbejde med blandt andre U/Nord, TEC, NEXT, Aalborg Universitet, KU Science, DTU og KEA bruger museet som ramme til at få de unge til at få øjnene op for, hvordan de kan være med til at påvirke den grønne omstilling med deres uddannelsesvalg, forklarer han og understreger, at den økonomiske støtte, som museet har ansøgt kommunen om, ikke er driftsstøtte, men derimod støtte til et regulært samarbejde.

- Der er ikke tale om støtte til driften. Det er en måde, hvorpå vi forsøger at bevare tilknytningen og bidrage med tilbud, som taler ind i kommunens målsætning. Vi håber jo meget på et varigt samarbejde med Helsingør Kommune på sigt, og så skal partnerskabsaftalen selvfølgelig forlænges, forklarer han.

Helsingør Kommune valgte fra årsskiftet at trække sin driftsstøtte på en million kroner. Årsagen til den beslutning er museets valg om at flytte fra byen.

Ifølge Jens Refslund Christensen er årsagen til flytningen, at lokalerne på Fabriksvej ikke er tidssvarende, og at det giver bedre mening for museet at ligge et nemmere tilgængeligt sted, da det vil øge besøgstallet.

Danmarks Tekniske Museum har desuden indgået en partnerskabsaftale med Forsyning Helsingør, der skal inspirere alle borgere i Helsingør og omegn til at interessere sig for naturvidenskab, hverdagens teknologi og grøn omstilling. Det konkrete indhold i aftalen præsenteres på et pressemøde torsdag.

arrow Hvornår flytter Teknisk Museum ind på Svanemølleværket?
15. maj 2021 kl. 06:58 Opdateret: kl. 14:52
arrow Ny udstilling gør unge til eksperter
13. maj 2021 kl. 05:47 Opdateret: kl. 17:01
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?