19. november 2019
Nu skal der skabes mere tryghed i Ålsgårde - og særligt på Langebro.
Nu skal der skabes mere tryghed i Ålsgårde - og særligt på Langebro.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mødre trækker i gule veste på omstridt badebro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mødre trækker i gule veste på omstridt badebro
Helsingør - 25. juni 2019 kl. 08:42
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter en periode, hvor mange har klaget over unge og deres opførsel på Langebro, tog en gruppe mødre i weekenden sagen i egen hånd. Det skete efter et møde i onsdags med SSP.

arrow Læs også: Politiet begik fejl efter flaskekast-fest

Fredag aften og igen lørdag aften trak mødrene i gule veste og begav sig ud i nattelivet i Ålsgårde for på den måde at skabe tryghed.

Og en af mødrene, Christina Louise Jensen erkender på Facebook, at hun og de tre andre mødre var spændte på, hvordan de unge ville tage imod dem. Men det var der ingen grund til.

Søde og imødekommende
- Vi blev mødt af en masse søde og meget imødekommende unge mennesker som syntes, det var virkelig godt, at vi var der. Vi fik delt en mase bolsjer og vand ud, og fik snakket med rigtig mange.

- De hygger sig helt vildt dernede. De er glade, og de er gode til at passe på hinanden. Vi har fortalt vidt og bredt, at vi ikke er der for at tjekke dem, eller være politi, men udelukkende for at passe på dem og sørge for, at hjælpen ikke er langt væk, hvis der skulle ske noget, og det har de taget rigtig godt imod, fortæller Christina

Affalds-problem
En af de ting, beboere i området og brugere af Langebro har klaget over, er at der ligger affald og flyder.

- Men der er ikke plads til alt deres affald i de skraldespande, som er dernede. De har ikke en jordisk chance for at smide flasker og dåser ud, kunne Trygheds-patruljen konstatere, så mødrene hentede en rulle sække og delte ud, og så blev der smidt ud i dem i stor stil.

- Alt i alt en god aften..... og dejligt at se den gode stemning, der var på Langebro, hedder det i opslaget.

Også lørdag aften var de gæve mødre på banen. Og bagefter kunne Denice Jensen konstatere:

- Det var skønt at møde mange af de unge fra i går. De blev så glade for at se os igen i dag. Ydermere var der en del unge der kom og spurgte nysgerrigt til, hvad det var vi lavede med de gule veste, og vi fik en snak om, hvorfor vi var der.

Brolauget på Langebro er obs på, at det somme tider kniber med plads i skraldespandene og det arbejder på at få en "affaldsstation" med separat kammer til glas/ pap m.m.

På Facebook er det strømmet ind med anerkendelse af de mødre, som har taget udfordringen op og som med deres tilstedeværelse er med til at skabe tryghed i Ålsgårde og specielt på Langebro.

arrow Politiet forebygger uroligheder ved Langebro
24. juli 2019 kl. 04:28 Opdateret: kl. 14:20
arrow Kastede flasker og andre genstande mod studentervogne
29. juni 2019 kl. 10:15 Opdateret: kl. 10:15
arrow Vilde teenage-fester på kendt badebro får SSP til at reagere
17. juni 2019 kl. 10:15 Opdateret: kl. 10:19
grafik køb billede