25. september 2021
Andreas Mogensen kommer sammen med planetforsker Kjartan Kinch til Teknisk Museum for at tale om, hvornår vi flytter ud i rummet. Foto: Presse
Andreas Mogensen kommer sammen med planetforsker Kjartan Kinch til Teknisk Museum for at tale om, hvornår vi flytter ud i rummet. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød en astronaut og en planetforsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød en astronaut og en planetforsker

Andreas Mogensen og Kjartan Kinch besøger Danmarks Tekniske Museum på torsdag.

Helsingør - 29. juli 2021 kl. 20:18
Af Dorte Møller Rasmussen

Hvordan føles det at være vægtløs? Hvor meget vejer man, når man går rundt på Mars? Og kan man bygge et hus på Månen?

Alt dette - og meget mere - kan man få svar på, når Danmarks Tekniske Museum på torsdag inviterer til en familievenlig snak om rummet og det at bo på andre planeter.

Her kan man møde den danske astronaut Andreas Mogensen og planetforsker Kjartan Kinch.

I en samtale med museumsdirektør, Jens Refslund Christensen vil Andreas Mogensen og Kjartan Kinch gøre os alle sammen klogere på, hvordan det vil være, hvis vi engang skal flytte væk fra Jorden og ud i rummet til fremmede planeter. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til både Andreas og Kjartan.

Efter arrangementet kan man også selv prøve at kravle ind i en prototype på en månebolig i museets pop-up udstilling »Rumbaser«, eller se nærmere på den rumkapsel som i 2015 bragte Andreas Mogensen ud i rummet, som den første dansker nogensinde. Museets Rumværksted har også åbent, hvor man kan lave flotte planetmalerier og bygge fine rumboliger.

Museet holder åbent mellem klokken 10 og 17, og klokken 11-11.45 finder samtalen mellem astronauten, planetforskeren og museumsdirektøren sted. Hvornår flytter vi ud i rummet? - lyder overskriften.

Klokken 12 er der mulighed for at møde Andreas Mogensen og Kjartan Kinch, og samtidig åbner rumværkstedet.

Efter arrangementet deler museet 200 astronaut-is ud efter først til mølle-princippet.

Stemmer du til kommunalvalget i år?