21. oktober 2019
Lørdag eftermiddag kan man på Kulturværftet møde de shortlistede forfattere til BogForums Debutantpris 2018
Lørdag eftermiddag kan man på Kulturværftet møde de shortlistede forfattere til BogForums Debutantpris 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mød de nye stemmer på litteraturscenen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mød de nye stemmer på litteraturscenen
Helsingør - 23. november 2018 kl. 07:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag den 24. november kl. 14 - 15.30 inviterer BogForums Debutantpris og Biblioteket Kulturværftet indenfor til en festlig eftermiddag, hvor du kan møde fire nye stemmer på den danske litteraturscene - nemlig de shortlistede forfattere til Bogforums Debutantpris 2018.

arrow Læs også: Lokale forfattere i fuld gang med at forberede bogmessen

Forfatterne læser op af deres nominerede værker og fortæller om tilblivelsen af værkerne. De fire forfattere er:

Kira Dreyer Messel, der er debuteret med 'Skibbruden og andre fortællinger om udødelighed' - en samling af ni fantastiske fortællinger der udspiller sig i en genkendelig verden, men hvor magiske ting kan ske. Her møder man, blandt mange andre, en talende marionetdukke, en mandsling på størrelse med en pegefinger, en skægget danserinde, en havfrue og en fødende død.

Sara Omar, der med 'Dødevaskeren' strøg direkte ind på bestsellerlisterne. Hun har skrevet en overvældende og modig bog om den vold og de grusomheder, der begås mod kvinder i en muslimsk kultur, hvor en kvinde defineres som en mands kone.

Emma Bess, der er nomineret for sin novellesamling 'Mødre, døtre, søstre', der indeholder otte sanselige og intense noveller om de stærke bånd og skiftende følelser i familier.

Og Anita Furu, vinder af Bogforums Debutantpris 2018, der vil fortælle om 'Mit halve liv' - en smuk, klog og nuanceret skildring af et kvindeliv i første halvdel af 1900-tallet, som Furu har skrevet over sin farmors skæbne.

BogForums Debutantpris er en litterær pris, som tildeles en debuterende skønlitterær forfatter. Prisen uddeles hvert år i oktober/november som startskud til bogmessen BogForum i København. Modtageren udpeges af en jury bestående af repræsentanter fra bogbranchens forskellige grene. Prisen er på 50.000 kr.

Arrangementet foregår på Biblioteket Kulturværftet, Dækket, 2. etage. Fri entré, men med tilmelding på biblioteket eller billetten.dk.

arrow Planlægningen af Bogmessen 2019 er i gang
08. marts 2019 kl. 17:12 Opdateret: kl. 13:31
arrow Lokale forfattere danner en forening
11. januar 2019 kl. 15:37 Opdateret: kl. 14:01
arrow Bogmessens sandhed: Bøger kan man aldrig få for mange af
18. november 2018 kl. 10:34 Opdateret: kl. 10:34

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede