18. juli 2019
Middleeast Perace Ensemble spiller i Mørdrup kirke på søndag.
Middleeast Perace Ensemble spiller i Mørdrup kirke på søndag.
Foto: anja koehler/©anja koehler | andereart.de
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Middle East Peace Ensemble i musikforeningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middle East Peace Ensemble i musikforeningen
Helsingør - 16. januar 2019 kl. 22:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Espergærde Musikforenings første koncert i det nye år finder sted søndag den 20.januar kl.16 i Mørdrup Kirke. Her præsenteres mellemøstlig musik af høj kvalitet, når Middle East Peace Ensemble, d.v.s. Henrik Goldschmidt på obo, Anders Singh Vesterdahl på akkordeon, Bilal Irshed på oud og Fatma Zidan som vokalist spiller op. Musikken er en livsbekræftende blanding af glæde, latter og sorg - en musikalsk rejse i både det nære og det fjerne, som stemmer hjertet blidt og sindet varmt. Musikken er bare vidunderlig, udstrålingen enorm og Henrik Goldschmidt kæder numrene sammen med alvor og humor.

Middle East Peace Ensemble blev etableret under navnet Middle East Peace Orchestra i 2003 af Henrik Goldschmidt. De fastlåste konflikter i Mellemøsten var en fortsat kilde til bekymring, og idéen var at skabe et fredsorkester, hvor musikere med forskellig religiøs og kulturel baggrund skulle vise, at en sameksistens var mulig.

Henrik Goldschmidt er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og Karajan Akademiet i Berlin. Han er solooboist i Det Kgl.Kapel siden 1985, stifter af fredsorkestret The Middle East Peace Orchestra og rektor for Goldschmidts Akademi, en gratis musikskole på Nørrebro for muslimske, jødiske og kristne børn.

Anders Singh Vesterdahl er klassisk uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium, men har altid haft en sideløbende interesse for rytmisk musik. Han har indiske rødder og behersker med lidenskab den på én gang muntre og sørgmodige balkan- og sigøjnermusik.

Bilal Irshed er palæstinenser, født og opvokset i det nordlige Galilæa, Han begyndte at spille oud, da han var 13, og efter gymnasiet flyttede han til Jerusalem for at studere musik. Her specialiserede han sig i oud ved Akademiet for Musik og Dans. Bilal Irshed bor nu i København.

Fatma Zidan har ægyptiske forældre og sang i operakoret ved operaen i Cairo i syv år. I samme periode arbejdede hun som korsanger for forskellige arabiske popstjerner, men siden skiftede hun spor til klassisk mellemøstlig musik. Fatma flyttede i 2007 med sin mand til Danmark og modtog i 2008 en Danish Music Award for bedste world track.

Billetter ved indgangen à 150 kr., unge under 25 går gratis ind. Musikforeningen meddeler, at der nu kan tegnes et halvårsabonnement på 300 kr. for de resterende 5 koncerter i sæsonen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede