23. marts 2019
Sådan kan der kommet til at se ud på Coloplasts gamle fabriksområde. llustratio:n Over Byen Arkitekter ApS.
gallery icon

Se billedserie

Sådan kan der kommet til at se ud på Coloplasts gamle fabriksområde. llustratio:n Over Byen Arkitekter ApS.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mega-projekt: Plan for 850 nye boliger i industrikvarter er klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mega-projekt: Plan for 850 nye boliger i industrikvarter er klar
Helsingør - 04. oktober 2018 kl. 03:55
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når medlemmerne i By-, Plan- og Miljøudvalget mødes i næste uge skal de tage stilling til et forslag til en lokalplan, som på mange måder grundlæggende vil ændre Espergærde, hvis den ender med at blive ført ud i livet. For på dagsordenen er et forslag til lokalplan, et kommuneplantillæg og en tilhørende udbygningsomtale, som vil muliggøre cirka 850 nye boliger, butikker til lokal forsyning og forskellige former for erhverv.

arrow Læs også: Om parkering og boliger på Sandvik-grunden

Planen består mere præcist af fire forskellige projekter i Espergærdes ældre erhvervsområde omkring blandt andet Hovvej. Projekterne er fordelt på fire grunde, som er kendt for at have huset Coloplasts fabrik, Sandviks forlængst lukkede fabrik, Codan Steriflex nyligt lukkede medicinalfabrik samt undertøjsgiganten Triumphs gamle lager- og administrationsbygninger. Projekterne er derudover inddelt i syv forskellige byggefelter, og kommunens forvaltning har valgt at kalde lokalplanen for en lokalplan for boligområdet ved Søbækken, som hentyder til vandløbet, der går gennem området.

Ingen fremtid
Baggrunden for, at arbejdet med lokalplanen gik i gang var et ønske fra ejerne af erhvervsgrundene, som ikke mente, at det var muligt at sælge erhvervslokalerne til en rimelig pris. Til gengæld vil ejendomsinvestorer meget gerne bygge boliger i området, hvilket passer fint med kommunens vision om at tiltrække 800 flere familier.

Samtidig er det forvaltningens vurdering, at erhvervsområdet har udspillet sin rolle som hjemsted for produktionsvirksomheder, da området efterhånden er blevet omgivet af boliger, hvilket også ses på, at en del bygninger står og forfalder.

7 etager?
Lokalplanforslaget, som forvaltningen i Center for By-, Land og Vand i Helsingør anbefaler, at udvalget godkender og sender i høringer, betyder ikke bare et farvel til et af kommunens større sammenhængende erhvervsområder, men betyder også, at det på enkelte af grundene bliver muligt at bygge punkthuse med boliger i op til 7 etagers højde. Oprindelig var der endda tale om byggerier i 9 etagers højde.

Det fremgår af et forslag til en udbygningsaftale, som regulerer udgifter til udbygning af veje, stier, kryds med mere, at det er ejendomsudvikleren Christian Fischer fra Frederiksberg, ejendomsselskabet Cervo Gruppen fra Odense og firmaet UTF Holding ApS med adresse i Hellerup, som er selskaberne bag projekterne.

Højest ved Coloplast
Indgangen til området bliver Coloplasts fabriksområde ved Fakta på Højvangen, som i planen bliver kaldt Bronzevej/Højvangen Øst. Her bliver det muligt at opføre 183 boliger i form af 134 lejligheder og 49 rækkehuse. Det bliver på denne grund muligt at bygge i op til 7 etager. Der er lagt op til, at der bliver bygget punkthuse ud mod Søbækken og en Karrébebyggelse ud mod Hovvej. I denne bebyggelse bliver det også muligt at have 750 kvadratmeter detailhandel og yderligere 750 kvadratmeter publikumsrettet erhverv som eksempelvis fitnesscenter.

Det andet området går under navnet »Højbergvej«, og omfatter Triumphs arealer, hvor der kan opføres 210 boliger fordelt på 175 lejligheder og 35 rækkehus. Makshøjden er her 5 etager, og der er også muligt at opføre en café eller lignende på 150 kvadratmeter.

Tredje nye boligområde går under navnet Højvangen Vest, og skal ligge, hvor ruinerne af Sandviks gamle fabrik i dag ligger. Her kan der bygges 169 boliger i maksimalt fem etagers højde fordel på 100 lejligheder og 69 rækkehuse.

Den sidste af de akutelle projekterne er et projekt på Codan Steriflex fabriksområde på Højvangen 6, hvor der kan bygges 174 boliger i op til fem etagers højde fordelt på lejligheder og rækkehuse, som bygges forholdsvist tæt med store fællesarealer.

Endelig ejer Helsingør Kommune et areal nordøst for Højvangen ved Bjergvangen, hvor lokalplanen også vil muliggøre byggeri af 56 lejligheder. Der forelægger dog ikke noget konkret projekt for et byggeri, og grunden skal også først sælges i et offentligt udbud før et projekt vil kunne godkendes

arrow Borgermøde under al kritik
22. januar 2019 kl. 15:39 Opdateret: kl. 14:21
arrow Skarpe spørgsmål til kæmpe-bydel
17. januar 2019 kl. 11:24 Opdateret: kl. 11:10
arrow Infomøde om nedslidt erhvervsområde: Mere end 800 boliger på vej
15. januar 2019 kl. 09:36 Opdateret: kl. 09:36

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede