21. juni 2021
I en periode kan der komme til at køre op til 75 ekstra lastbiler med madaffald om ugen ind gennem porten til Skibstrup Affaldscenter udenfor Ålsgårde. Foto: Lars Skov
I en periode kan der komme til at køre op til 75 ekstra lastbiler med madaffald om ugen ind gennem porten til Skibstrup Affaldscenter udenfor Ålsgårde. Foto: Lars Skov
Foto: Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Madaffald fra fire nye kommuner skal køres forbi Skibstrup-anlæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Madaffald fra fire nye kommuner skal køres forbi Skibstrup-anlæg

Forsyning Helsingør har budt ind på opgaven om at stå for omlastningen af madaffald fra fire andre kommuner indtil et nyt anlæg står klar i Hørsholm. Det giver mere trafik

Helsingør - 19. maj 2021 kl. 04:27
Af Andreas Norrie

Det er ikke kun i Helsingør Kommune, at affaldssorteringen er ved at blive rullet ud. Det gælder også i de øvrige kommuner, som er medejere af det fælleskommunale affaldsselskab Norfors.

arrow Læs også: Forsyning Helsingør fik overskud på 9,5 mio. kr.

Norfors-kommunerne Rudersdal, Hørsholm, Allerød og Fredensborg har imidlertid et problem frem til slutningen af 2022. Det skyldes, at disse kommuner venter på, at der skal bliver opført et nyt såkaldt omlastningsanlæg ved Usserødværket i Hørsholm. På et sådant anlæg kan man aflæsse madaffald, og oplagre det, indtil det skal køres videre til eksempelvis et biogasanlæg.

Sådan et anlæg findes imidlertid i Helsingør Kommune på Skibstrup Affaldscenter, og derfor er kommunerne interesserede i at kunne bruge omlastningsanlægget frem til det nye anlæg står færdigt engang i 2022.

- Idéen med at bruge et omlastningsanlæg er, at skraldebilerne kører rundt med to kamre, et til madaffald og et til restaffald, og derfor er det mere miljøvenligt og økonomisk fornuftigt at samle madaffaldet, og køre det til biogasanlægget i hele lastbiler i stedet for at køre direkte til biogasanlægget, siger Forsyning Helsingørs administrerende direktør Jacob Brønnum til Frederiksborg Amts Avis.

På det seneste bestyrelsesmøde i det 100 procent kommunalt ejede Forsyning Helsingør fik ledelsen grønt lys til at byde på opgaven frem til 2022.

Det giver både en bedre udnyttelse og afskrivning af anlægget og hjælper samtidig Norfors, som Helsingør kommune også er en del af.

Flere lastbiler

Anlægget udenfor Ålsgårde er i forvejen godkendt til at kunne behandle 5.000 tons madaffald om året, hvilket dækker kommunens eget behov, når affaldssorteringen er fuldt indfaset og lidt til.

Hvis de øvrige kommuners affald også skal håndteres frem til 2022, så betyder det, at kapaciteten skal lige under fordobles med yderligere 4.500 tons madaffald. Det vil samtidig anslået betyde op 75 ekstra lastbiler til anlægget om ugen efterhånden som affaldssorteringen bliver indfaset, fremgår det af bestyrelsesreferatet.

Hvis Norfors vælger løsningen i Skibstrup, så skal der også indhentes forskellige kommunale tilladelser, før arbejdet kan blive sat i gang.

Og hvor havner madaffaldet så i øvrigt henne efter omlastningen?

- Indtil fornylig blev det kørt til et svensk anlæg, men her blev kontrakten opsagt. I dag bliver den kørt til Gemidan i Ølstykke, forklarer Jacob Brønnum, som udover at være administrerende direktør også har stillingen som affaldschef.

Han oplyser endvidere, at modtagelsen af madaffaldet er ved at blive sendt ud i et nyt udbud.

arrow Ekstra skorsten har en særlig funktion
03. juni 2021 kl. 20:11 Opdateret: kl. 14:24
arrow DEBAT: Magtesløshed over Forsyning Helsingør
21. maj 2021 kl. 10:00 Opdateret: kl. 10:00
arrow DEBAT: Bravo Forsyning Helsingør - men lidt sent
21. maj 2021 kl. 06:40 Opdateret: kl. 14:53
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?