19. oktober 2018
Det er Kant Arkiteker og BOGL Landskabsarkitektur, som har udarbejdet projekt, som er kendetegnet ved at blive opført i bylignende klynger med byggeri i forskellig højde. Illustration: Kant Arkitekter
gallery icon

Se billedserie

Det er Kant Arkiteker og BOGL Landskabsarkitektur, som har udarbejdet projekt, som er kendetegnet ved at blive opført i bylignende klynger med byggeri i forskellig højde. Illustration: Kant Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalplan klar for 400 boliger i det åbne land

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalplan klar for 400 boliger i det åbne land
Helsingør - 11. august 2018 kl. 04:21
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

By-, Plan- og Miljøudvalget skal i næste uge tage stilling til forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for stort boligprojekt ved Kelleris.

Det er et af de absolut største boligprojekter i kommunen, som er på dagsordenen i næste uge på det første møde i By-, Plan- og Miljøudvalget efter sommerferien. For på mødet indstiller forvaltningen i Center for By-, Plan- og Land nemlig, at medlemmerne godkender lokalplanen og kommuneplantillæg for et projekt med mulighed for byggeri af 400 boliger i form af særligt rækkehuse i det åbne land mellem Espergærde og Kelleris Hegn, og sender den videre i offentlig høring med en tilhørende miljøvurdering.

arrow Læs også: Hvilken boligpolitik ønsker vi?

Indstillingen om at sende lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering i høring skal efterfølgende behandles i Økonomiudvalget og i Byrådet.

191 boliger i første etape
Det fremgår af forvaltningens sagsfremstilling, at projektets første etape kommer til at bestå af 191 boliger, som fortrinsvris vil bestå af rækkehuse og en mindre andel dobbelthuse, enkelthuse og etageboliger. Lokalplanen muliggør, at byggeriets højeste boliger kan blive i tre plan med udnyttet tagetage. Dette svarer til en højde på 13 meter.

Denne første etape vil blive placeret på de to sydligst beliggende dele af det store areal, hvor af en del er privatejet og en anden del er ejet af kommunen.

Lokalplanen omfatter kun overordnede principper omkring trafik og grønne arealer. Den næste etaper, som skal opføres på to nordligere byggefelter, kræver en supplerende lokalplan.

Konsekvenser for miljøet
Selv om byggeriet hænger fint sammen med kommunens vision om at tiltrække flere familier, så lægger forvaltningen ikke skjul på, at der er tale om et byggeri i et område med store landskabelige kvaliteter i form af et kuperet landbrugsjord, som er omgivet af skov og moser. Derudover er der også levende hegn og gamle diger i området. Disse omstændigheder har betydet, at det har været nødvendigt at udarbejde en miljøvurdering i forbindelse med lokalplanen. Denne vurdering skal også sendes i høring sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget.

Kræver rundkørsel
Lokalplanen betyder, at området får vejadgang ud til Hornbækvej i stedet for til Svend Poulsens Vej, og der er lag op til, at der bliver indgået en udbygningsaftale mellem bygherren, der er selskabet Projektselskabet Kelleris ApS, som sikrer, at der bliver bygget en rundkørsel på Hornbækvej i forbindelse med udkørslen. Ligeledes skal aftalen sikre, at der bliver lavet en stiforbindelse mod øst til det eksisterende stinet.

Projektselskabet har Jesper Favre-Bulle Malling Petersen som direktør, og han kontrollerer ifølge CVR-registeret selskabet sammen med Thomas Favre-Bulle Malling.

arrow Ubebygget Kelleriskile, tak
09. november 2017 kl. 09:56 Opdateret: kl. 09:36
arrow De gode byggemuligheder i Espergærde
16. september 2017 kl. 09:39 Opdateret: kl. 09:39
arrow Hvor skal de kommende sosu-assistenter bo
03. september 2017 kl. 20:08 Opdateret: kl. 13:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk