
Forfattergruppen Helsingør har nu dannet en forening og valgt en bestyrelse der er kommet til at bestå af Bodil Aline, Pia Stærmose Seensig, Rolf Lund og Jørgen Bodilsen.
Det første arrangement i 2019 er en Nytårskur i Kulturhus Syd søndag den 3. februar kl. 14 til 16, hvor der vil blive serveret bobler/hvidvin/ vand og lidt spiseligt.
- Vi håber mange medlemmer og nye medlemmer, venner og samarbejdspartner vil møde op, så vi kan få en uformelt snak om foreningens virke og forslag til den næste bogmesse.
Bogmessen 2019 bliver den 25.-26. maj. Den er flyttet fra efteråret til maj, fordi der er ret mange forskellige bogmesser i løbet af efteråret, lyder det fra foreningens bestyrelse.
- I 2018 deltog 32 lokale forfatter i bogmessen og flere har vist interesse, så vi regner med at omkring 40 forfattere vil deltage i år.
Nye forfattere, der vil være med, kan enten møde op eller søge optagelse i Facebook gruppen: "Lukket Forfattergruppen Helsingør" eller sende en mail til j.bodilsen@pc.dk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her