23. september 2021
Ellestuen, der er opført i en for tiden ny norskinspireret stil,  ligger på en stor grund med gamle træer. Foto: Hellebæk-Aalsgaard Egnhistoriske Forening.
gallery icon

Se billedserie

Ellestuen, der er opført i en for tiden ny norskinspireret stil, ligger på en stor grund med gamle træer. Foto: Hellebæk-Aalsgaard Egnhistoriske Forening.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale K-byrødder går ind i sag om historisk forfatterhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale K-byrødder går ind i sag om historisk forfatterhus

Kristina Kongsted og Janus Kyhl, der begge bor i Ålsgårde-området, vil gerne have de lokales holdning til den planlagte nedrivning af villa på Odinshøjvej.

Helsingør - 13. september 2021 kl. 11:17
Af Andreas Norrie

Artiklen i Frederiksborg Amts Avis torsdag om de indtil videre ikke offentligt omtalte planer om nedrivning af den markante villa Ellehuset på Odinshøjvej 180 til fordel for 6 nye rækkehuse har allerede givet anledning til stor opmærksomhed og debat.

arrow Læs også: Berømt villa i fare for nedrivning: Politikerne får sidste ord

Som omtalt i avisen er der tale om en villa, hvis udformning gjorde arkitekten Carl Brummer kendt i udlandet, og som tilhørte den dengang meget kendte forfatter og kunstner Alexander Svedstrup.

Udfordringen ved sagen er, at huset kun er registreret med en bevaringsværdi på Save 5, og derfor i princippet kan rives ned uden en politisk godkendelse.

Henvendelser fra borgere og en vurdering af stedet fra Helsingør Kommunes Museer har allerede ført til, at en nedrivning skal behandles på politisk på oktobermødet i By-, Plan- og Miljøudvalget. Udvalgsformand Christian Holm Donatzky(R) har ikke afklaret sin holdning. Men siger, at han generelt er imod nedrivning af bevaringsværdige boliger.

Nu går også to af Byrådets konservative medlemmer fra Ålsgårde-området ind i sagen. Det drejer sig om Kristina Kongsted og Janus Kyhl, der i et åbent opslag på Facebook-gruppen » Vores Ålsgårde«

Her skriver de, at de er bekymrede over planerne for ejendommen, og spørger de lokale om råd.

- Vi vil gerne høre, hvad folk, som kender området, synes. Sagen har heller ikke været fremme andre steder end i Frederiksborg Amts Avis, siger Kristina Kongsted, som også er næstformand i den lokale forening Liv i Hellebæk Ålsgårde.

- Personligt er jeg umiddelbart ikke begejstret for planerne. Det skyldes også Helsingør Kommunes Museers bedømmelse. Omvendt er det selvfølgelig forståeligt, at man vil sælge til nybyggeri, da det har været svært at sælge den store ejendom som den er, siger hun.

Vil ikke rive alt ned

For hende handler sagen også om at understrege, at Konservative ikke er et nedrivningsparti i forhold til bevaringsværdige bygninger.

- Vi har ufortjent, synes jeg, fået et ry, som et parti, der bare siger ja til nedrivninger. Det er vi altså ikke. Og de gange, som vi har gjort det, så har der været tale om nogle helt særlige forhold, siger hun.

Opslaget på Facebook har indtil nu fået mange reaktioner. Udover et utal af likes og delinger er det foreløbigt blevet til 43 kommentarer.

-Huset er en del af Ålsgårdes arkitektur- og kulturhistorie. Det er med til at løfte områdets herlighedsværdi og kan ikke erstattes af 6 ensformige rækkehuse,skriver eksempelvis Birte Møller Andersen.

Peter Sandholt er kommet med en anden kommentar.

- Meget trist hvis dette hus forsvinder... Alexander Svedstup var meget gæstfri, hos ham kom kunstnere forfattere med mere blandt andre nød Holger Drachmann mange ferier under dette tag og i gæstebogen skrev han: »Betragt denne stue ifald du er kender, find fine naturer og trofaste venner, og mærk hvor de to som har rejst dette tag, velgørende virker for menneskets sag«. I Skagen har man bevaret Holger Drachmanns hus, det ville være dejligt hvis nogen kunne virke for Ellestuens sag, skriver han.

Stemmer du til kommunalvalget i år?