23. september 2021
Rasmus Falk, Jacob Bruun Larsen og Robert Skov på træningsbanen i Helsingør. Foto: Anders Kjærbye, Fodboldbilleder.dk
gallery icon

Se billedserie

Rasmus Falk, Jacob Bruun Larsen og Robert Skov på træningsbanen i Helsingør. Foto: Anders Kjærbye, Fodboldbilleder.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsholdet vil blive i Helsingør: - Ingen har opgivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Landsholdet vil blive i Helsingør: - Ingen har opgivet

Landsholdet har længe set ud til at være på vej væk fra Helsingør, men DBU har ikke opgivet en fremtid i byen, der er holdets faste træningshjemmebane: - Jeg håber bestemt ikke, det er sidste omgang i Helsingør, siger chefen for herrelandsholdet

Helsingør - 20. maj 2021 kl. 11:00
Af Philip Horup

Christian Eriksen, Thomas Delaney, Kasper Schmeichel og de andre landsholdsstjerner har længe haft Helsingør som fast træningshjemmebane.

arrow Læs også: Kommunen og Marienlyst splejser om hybridbane til landsholdet

Sådan bliver det også i juni måned, når de rød-hvide helte skal forberede sig bedst muligt til de vigtige og spændende kampe ved Europamesterskabet i fodbold.

Men herefter har holdets fremtid i Helsingør set noget usikker ud.

Bøvl med finansieringen af en ny træningsbane, der blev væsentlig dyrere end ventet, har lignet et ulykkeligt farvel til Helsingør. Landstræner Kasper Hjulmands har tillige ytret ønske om at få etableret et større og eksklusivt træningscenter i Danmark, hvor landsholdene får egne faciliteter, ligesom eksempelvis Tyskland og Spanien har det. Dertil kommer, at landsholdet i slutningen af 2019 indviede en ny topmoderne træningsbane i Herning, og alt i alt har DBU altså set ud til at være ved at flytte fra Helsingør.

Men nu er der opløftende nyt fra DBU, da chef for Herrelandsholdet Christian Nørkjær fortæller, at det stadig er fodboldunionens topprioritet at blive i Helsingør.

- Jeg håber bestemt ikke, det er sidste omgang i Helsingør. Vi håber stadig rigtig meget på at få en hybridbane i byen, fordi vi er rigtig glade for at være i Helsingør. Ingen har opgivet, siger Christian Nørkjær til Frederiksborg Amts Avis.

Ikke glad for kunstgræs

Hidtil har landsholdet trænet på Helsingør Stadion på strandvejen, og det gør de også under og op til EM i Danmark, men det er simpelthen ikke muligt på den lange bane. Grunden er nemlig reserveret til nye boliger, hvor der er lagt op til en omgang bygninger på fire etager. FC Helsingør spillede tidligere sine hjemmekampe på den smukt beliggende grund, men FC Helsingør spiller nu sine kampe en god helflugter derfra på en nybygget arena, men den arena er ikke god nok til landsholdet. Underlaget er nemlig kunstgræs, og det gider landsholdet ikke spille på.

- I og med, at landskampe ikke spilles på kunstgræs, andet end ved sjældne tilfælde, og der er så stor forskel på underlaget, vil landsholdet træne på græs. Det ville ikke være gunstigt for landsholdet at træne på kunstgræs fire gange om ugen, og så skulle løbe ind til en landskamp på græs, sagde vicedirektør i DBU, Kenneth Reeh, således til amtsavisen i januar.

Om ikke andet venter en række kvalifikationskampe - på den anden siden af Europamesterskabet - på de danske spillere, så helt ovre er ægteskabet mellem Helsingør og Herrelandsholdet ikke. Og DBU har altså åbenbart tænkt sig at kæmpe videre for en fælles fremtid.

arrow Eksklusive billeder: Landsholdet i topform på forladt stadion
04. juni 2021 kl. 14:46 Opdateret: kl. 14:46
Stemmer du til kommunalvalget i år?