29. november 2020
Jazz-pianist Niels Lan Doky er bror til bassisten Christian Minh Doky, og de to har spillet sammen i Doky Brothers. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Jazz-pianist Niels Lan Doky er bror til bassisten Christian Minh Doky, og de to har spillet sammen i Doky Brothers. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lan Dokys festival er halvt i mål med finansieringen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lan Dokys festival er halvt i mål med finansieringen

2020 har været et år med aflyste fester, men efter et betinget tilsagn om en halv million kroner fra regionen er Helsingørs nye jazz-festival Sound Dues halvt i mål med finansieringen af en stor fest i maj 2021. Nu skal kommunen endeligt afgøre, om der skal være fest.

Helsingør - 28. oktober 2020 kl. 11:12
Af Per Skovkjær Sand

Niels Lan Doky er halvt i mål med at skaffe penge til at afholde sin nye jazz-festival, Sound Dues, i Helsingør i maj 2021, efter at Region Hovedstaden har sagt, at de gerne vil give festivalen en halv million kroner, på betingelse af at Helsingør Kommune gør det samme.

arrow Læs også: Niels Lan Doky: Det skal være en succes

»Vi er naturligvis super glade,« skriver Niels Lan Doky i en mail som reaktion på tildelingen.

Regionsrådet godkendte den betingede bevilling på regionsrådsmødet den 20. oktober. Niels Lan Doky forklarer om tildelingen:

»Den er betinget af, at Helsingør Kommune også endeligt bekræfter sit bidrag på DKK 500.000.«

Af referatet fra regionsrådsmødet fremgår det, at festivalen løber fra 13.-16. maj 2021 og skal foregå på 10 traditionelle og nye lokaliteter i Helsingør Kommune. Målet er at få 4270 gæster ved 44 koncerter med både danske og udenlandske musikere, fremgår det:

»Festivalen skal brande Helsingør som en international og kreativ by,« fremgår det af et bilag til referatet.

Budgettet er på 2,1 millioner kroner, hvoraf en halv million kroner søges finansieret af regionen, hvilket nu er sikret - på betingelse af, at kommunen også vil give en halv million kroner.

Sagen er efter at have været på dagsordenen i økonomiudvalget og byrådet i Helsingør sendt tilbage til kulturudvalget, som vil behandle den igen.

Resten af finansieringen til festivalen er det planen skal komme fra billetindtægter på 0,9 millioner kroner.

Ildsjæle bag festivalen

I bilaget fra regionsrådsmødet står der i bemærkningerne, at Sound Dues »bærer præg af ildsjæles idéer i en opbyggende fase, mens detaljeringsniveau udestår og skelnen mellem forventninger og faste aftaler er uklar. Dele af det obligatoriske ansøgningsmateriale er ret skitseagtigt beskrevet, for eksempel effektkæde, kritiske antagelser, organisering og milepælsplan.«

Trods visse uklarheder i ansøgningsmaterialet har regionsrådet altså bevilget 0,5 millioner kroner til Sound Dues.

I bemærkningerne fremhæves også de to bærende kræfter i festivalen:

»Niels Lan Doky, internationalt anerkendt jazzmusiker, og Peter Mørk, tidligere dansk generalkonsul og nu ekspert i at udvikle kultur til forretning og forretning til kultur.«

Det fremgår, at festivalen er meget afhængig af billetsalg, hvor billetpriser varierer fra 300 kroner og opefter til for eksempel 900 kroner for et Jazz&Diner-arrangement.

Penge skal gå til kultur

Det fremgår også, at regionen ikke må støtte erhvervs- og turismefremme, og derfor skal tilskuddet bruges på kultur:

»Ansøger har ikke været bevidst om dette og har i ansøgningen reserveret 250.000 kroner af et eventuelt (...) tilskud hertil. Et tilskud vil skulle anvendes på de mange kulturelle vinkler i projektet,« står der i bilaget.

Avisen har sendt ovenstående bemærkninger til Niels Lan Doky for en kommentar samt lagt besked på telefon ved ham for en kommentar.

Formanden for udvalget for forskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) siger i en pressemeddelelse på regionens hjemmeside om tildelingen af midler til syv kulturbegivenheder, herunde Sound Dues:

- I disse coronatider er kulturlivet hårdt presset, og derfor er det godt, at vi kan hjælpe med denne økonomiske håndsrækning.

Udvalg overvejer støtte
Netop Covid-19 giver anledning til ekstra overvejelser i Helsingør Kommune, hvor kulturudvalget har bedt om at få lov at se en ekstra gang på sagen, der har været i både økonomiudvalget og byrådet, der begge undlod at behandle sagen på grund af kulturudvalgets ønske om at se på den igen.

Formand for kultur- og turismeudvalget Michael Mathiesen (K) fortæller, at det skyldes usikkerhed om, hvorvidt 2021 er det helt rigtige år at starte en ny, stor festival, hvis festivalen risikerer at blive hæmmet af corona-restriktioner og dermed ikke blive det brag af en fest, som udvalget ønsker sig:

- Vi vil gerne støtte, at Helsingør får en stor kulturfest, men hvis man skal starte det, så skal det være med succes. Vi vil gerne sikre os, at det ikke bliver en masse små corona-arrangementer. Derfor vil vi gerne se yderligere budget og baggrundsforklaringer, inden vi tager stilling til sagen, og den kan få en tur mere i systemet. Hvis vi skal give en halv million kroner, så skal der knald på! Derfor tager vi sagen op på ét af de næste møder, og så får sagen en tur mere, siger Michael Mathiesen.

Niels Lan Doky har fået tilsendt ovenstående udtalelse fra Michael Mathiesen med mulighed for at kommentere.

Sagen var på økonomiudvalgets dagsorden 19. oktober og i byrådet mandag den 26., men begge steder blev den udsat. Alle partier fremstod positive over for festivalen på byrådsmødet.

arrow Aflyst ironman kan betale tv-krimi, jazz og bispeindsættelse
05. oktober 2020 kl. 10:05 Opdateret: kl. 10:08
arrow Niels Lan Doky kommer til Marienlyst Slot
24. august 2020 kl. 19:01 Opdateret: kl. 15:30
arrow Verdenskendt jazz-pianist vil skabe "jazztronomisk" festival
24. juli 2020 kl. 09:49 Opdateret: kl. 09:49
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?