17. juli 2018
Ida-Marie Rendtorffs bøger udkommer på Gyldendal, og er oversat til flere sprog. Foto: Pressefoto
Ida-Marie Rendtorffs bøger udkommer på Gyldendal, og er oversat til flere sprog. Foto: Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lær at skrive af kendt fantasy-forfatter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lær at skrive af kendt fantasy-forfatter
Helsingør - 22. juni 2018 kl. 20:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forfatterspire?: Biblioteket afholder skriveværksted for 12 til 16-årige.

Elsker du at skrive historier? Drømmer du om at blive forfatter - eller kender du én, som gør? Så har du nu muligheden for at deltage i et inspirerende skriveværksted over tre dage med den kendte forfatter, Ida-Marie Rendtorff fra Espergærde.

På skriveværkstedet vil Ida-Maria Rendtorff give gode råd til, hvordan du skruer en god fortælling sammen. Du vil komme til at skrive små historier med forskelligt fokus. Du vil få styr på, hvordan man bygger en god tekst op med plot, personer og et miljø, som man kan lugte og føle. Du kommer til at skrive en masse og få respons på dine tekster. Og du vil møde andre unge, der også elsker at skrive.

Ida-Marie Rendtorff har skrevet i de fleste genrer. 'Lige nu er allerede i morgen' - er realisme. 'Skyggefolket' er future. Og den allernyeste bog 'Stemmetyven' er fantasy, ligesom 'Dalia Dragehvisker' er det. Hendes bøger udkommer på Gyldendal og flere af dem er oversat til andre sprog.

Ida-Marie Rendtorff har modtaget to forfatterpriser 'Niels Klim-prisen 2015' - årets bedste kortroman indenfor sci-fi-genren, og 'Kommunernes Skolebiblioteks-Forenings forfatterpris 2005' (sammen med Daniel Zimakoff).

Skriveværkstedet er for de 12-16-årige. Det er åbent fra den 3. juli til den 5. juli - alle tre dage fra kl 13.00 til 17.00. Det er gratis at deltage. Tilmelding kan ske på Billetten.dk eller på biblioteket.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk