12. december 2018
Michelle Aguirre, Hidde Meurs og Sarah Sisseck forbereder de mere end 100 unges ophold i december i Helsingør. Foto: Trine Lønbro Nielsen
Michelle Aguirre, Hidde Meurs og Sarah Sisseck forbereder de mere end 100 unges ophold i december i Helsingør. Foto: Trine Lønbro Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lån din sofa ud og bliv klogere på andre kulturer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lån din sofa ud og bliv klogere på andre kulturer
Helsingør - 13. november 2018 kl. 04:40
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I begyndelsen af december kommer mere end 100 internationale unge til Helsingør med organisationen Up with People, der nu søger værtsfamilier med interesse for kulturudveksling.

I kældren hos arkitektfirmaet Cubus, der ligger på hjørnet af Sct. Anna Gade og Sudergade, sidder tre unge mennesker med hver deres nationalitet og arbejder på højtryk. De er alle en del af den internationale organisation og fællesskab Up With People, der tilbyder unge mennesker en unik dannelsesrejse gennem 15 til 18 byer rundt i USA, Mexico og Europa. - Hver uge er de unge et nyt sted, hvor de kommer helt tæt på de lokale og deres kultur. De starter i USA, hvorefter de rejser rundt i Mexico og til sidst Europa, fortæller 26-årige Michelle Aguirre fra Mexico. Sammen med 19-årige Hidde Meurs fra Holland og 22-årige Sarah Sisseck fra Danmark er hun ved at gøre de sidste forberedelser klar til at de mere end 100 unge fra 20 forskellige lande kommer til Helsingør i begyndelsen af december.

- Som et led i deres rejse besøger de Helsingør, og her det den danske kultur, som de skal lære at kende, lyder det fra Sarah Sisseck.

På besøg hos de lokale
For at komme helt tæt på de lokale og den lokale kultur i de byer, som de internationale unge rejser til, bor de hos private værtsfamilier, og i Helsingør skal det ikke være anderledes. Derfor er de tre unge planlæggere i fuldt gang med at søge familier, der kunne have lyst til at have en eller flere unge boende.

- Det er jo også en oplevelse for værtsfamilien. Ligesom de kan vise vores danske kultur frem, så kan de også lære af de udenlandske besøgende, fortæller Sarah Sisseck. Hendes mor var i 2016 værtsfamilie for en gruppe af de unge fra Up with People, og selvom hun i begyndelsen spekulerede meget over, hvad hun skulle servere og hvad de skulle lave, så endte hun med at få et afslappet og rigtig tæt forhold til de internationale unge.

- Hun græd, da de skulle afsted. Hun havde bare syntes, at det havde været så hyggeligt, og de endte med at opbygge en ret tæt relation på kort tid, siger Sarah Sisseck - der selv tidligere har rejst et halvt år rundt med Up with People.

En turné
Udover at opleve Helsingør, den danske kultur og det danske folk, fungerer de unges lange rejse som en tourné med deres Live on Tour 2018-Show. Her opfører de medvirkende en musikalsk forestilling med sang og dans, pop-medleys og andre mere personlige indslag.

- Der vil blive spillet kendte sange af store pop-kunstnere som Pink og Taylor Swift, mens andre sange vil afspejle forskellige kulturer, der skal inspirere andre til at finde sammen i fællesskaber på tværs af landegrænser og kulturer, siger Michelle Aguirre og tilføjer, at hvis man melder sig som værtsfamilie, så får man to gratis billetter til showet, der løber af stablen torsdag den 6. december. Billetter kan købes på www.upwithpeople.org/helsingor

Mangler 107 senge
I øjeblikket søger Up with People 107 senge til deres rejsende og de håber, at der er nogle friske Helsingoranere, der kunne have lyst til at have en eller flere unge boende fra den 3. december til den 11. december og på den måde deltage i en ugelang kulturudveksling, der inspirerer til forståelse på en helt unik måde. Som værtsfamilie skal du stille en soveplads, nogle måltider og begrænset transport til rådighed. Til gengæld vil du få mulighed for at deltage i et lokalt netværk af globale indbyggere, få billetter til Live on Tour 2018-showet og lære nye kulturer at kende helt uden at skulle rejse ud i verden.

Hvis det lyder som noget for dig, eller ønsker du flere oplysninger, kan du kontakte Sarah Sisseck på telefon 20724309 eller på mail srs.uwp@gmail.com.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk