19. februar 2019
Hillerød-afdelingen, hvis trøjer ses på billedet, beskrives som en velfungerende og fasttømret del LTF's broderskab af gruppens præsident.
Hillerød-afdelingen, hvis trøjer ses på billedet, beskrives som en velfungerende og fasttømret del LTF's broderskab af gruppens præsident.
Foto: Palle Høj
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LTF-præsident: Vi åbner nye afdelinger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LTF-præsident: Vi åbner nye afdelinger
Helsingør - 10. maj 2017 kl. 04:06
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Loyal to Familias’ præsident Shuaib Khan bekræfter lukning af Kokkedal-afdeling. Afdelingen blev ekskluderet - og gik ikke selv, siger han. Det skriver Frederiksborg Amts Avis onsdag.

Den seneste uges afdækning af situationen i og omkring bandegrupperingen Loyal to Familia, LTF, i Frederiksborg Amts Avis får nu organisationens præsident Shuaib Khan til at kommentere begivenhederne i et interview med avisen.

arrow Læs også: LTF'ere holdt træf ved tankstation

Han bekræfter lukningen af afdelingen i Kokkedal, men understreger, at det er LTF selv, der har smidt afdelingen ud på grund af brud på, hvad præsidenten kalder »broderskabets regler«.

- Der var fuldstændig enighed i LTF om, at Kokkedal skulle ekskluderes. Det er 10 dage siden nu. De blev ringet op og bedt om at aflevere deres ting, og det foregik let, fordi vi har jo kontaktfolk, der kører mellem afdelingerne, siger Shuaib Khan. Hans udlægning af situationen i Kokkedal modsiges dog af Frederiksborg Amts Avis' andre kilder, som fastholder, at medlemmerne selv har valgt at sige farvel til bandelivet.

Samtidig kan præsidenten, der i marts i år blev løsladt fra en længere fængselsstraf, heller ikke genkende billedet af, at gruppen er fortid i Helsingør og har mistet terræn i Nordsjælland.

- Vi har nu tre aktive afdelinger i Nordsjælland . Vi er etableret i Hillerød, Helsingør og i Nivå, siger Shuaib Khan. Afdelingerne i Nivå og Helsingør er nye, da medlemmerne i de to byer rent praktisk tidligere har været medlem i andre afdelinger.

Præsidenten forklarer endvidere, at organisationens udvikling skal ses i lyset af, at man er ved at reformere LTF's struktur, så den bliver mere »uddybende«.

- For mig er struktur ikke nogen dårlig ting, siger han. Han forklarer endvidere, at medlemmernes tilhørsforhold til de nye afdelinger vil kunne ses på de nye læderveste, som er på vej.

Frederiksborg Amts Avis spurgte også til den spændte situation i Helsinge, hvor gruppen Gremium er i offensiven. Hertil lød svaret: - Ingen kommentarer.

arrow Bandesag: Vi ville begå indbrud, ikke dræbe
12. maj 2018 kl. 05:51 Opdateret: kl. 22:47
arrow Vidne i LTF-sag: - Jeg måtte flygte ud af byen
07. maj 2018 kl. 14:52 Opdateret: kl. 14:52

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk