18. november 2018
Den 24-årige kvinde rejse fra oktober 2012 til oktober 2016 mindst 188 gange med DSB?s toge uden billet. Foto: Sarah Marie Winther
Den 24-årige kvinde rejse fra oktober 2012 til oktober 2016 mindst 188 gange med DSB?s toge uden billet. Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde kørte 188 gange med toget uden billet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde kørte 188 gange med toget uden billet
Helsingør - 21. oktober 2018 kl. 04:57
Af Trine Lønbro Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 24-årige kvinde tog 188 gange toget uden en gyldig billet - nu er hun dømt og DSB kræver erstatning.

Ved Retten i Helsingør blev en 24-årig kvinde tidligere på måneden idømt 30 dages betinget fængsel for at have påført DSB et tab på 149.300 kroner.

Gennem en periode på fire år var hun blevet taget hele 188 gange af DSB's kontrollører rundt omkring på DSB's sjællandske tog- og S-tognet - alle gange uden at have en gyldig billet.

Hun erkendte sig skyldig i tiltalen og forklarede, at hun ikke rigtig havde nogen penge og derfor steg på togene uden at købe en billet.

Hun følte sig forfulgt og ville bare gerne væk, hvilket var grunden til, at hun rejste rundt med togene.

arrow Læs også: Falsk enkeltbillet gav kvinde fængselsdom

Når kontrollørerne kom, viste hun sit bevis på sin opholdstilladelse og tidligere også sit sygesikringskort - men det mistede hun, og derefter opgav hun i stedet blot sit CPR-nummer og lod sig så udspørge af kontrollørerne, der med kontrolspørgsmål sikrede sig, at hun ikke udgav sig for at være en anden.

Betinget fængsel

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om, at den unge kvinde skulle have fængselsstraf, der eventuelt kunne være betinget, og det blev den.

Uden at gøre noget strafbart i en prøveperiode på ét år, lade sig være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden og indvillige i psykiatrisk eller psykologisk behandling, hvis Kriminalforsorgen finder det nødvendigt, undgår hun de 30 dage bag tremmer.

I strafudmålingen lagde retten blandt andet vægt på de mange gange, som kvinden havde kørt uden billet. Derudover lagde dommeren vægt på, at kvinden ikke tidligere var straffet og på hendes personlige, sociale og økonomiske forhold.

DSB kræver erstatning

DSB havde stillet et erstatningskrav på det tab de havde lidt, mens kvinden benyttede sig af den offentlige transport uden at betale for det. DSB gjorde krav på 149.300 kroner.

Under retssagen blev der ikke taget stilling til erstatningskravet, men der kan efterfølgende føres en civilretssag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk