19. februar 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde filmede tre tyve: Nu er de anholdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde filmede tre tyve: Nu er de anholdt
Helsingør - 23. januar 2020 kl. 11:43
Af Steffen Slot
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 35-årig kvinde sørgede onsdag eftermiddag klokken 13.45 for, at politiet kunne anholde tre indbrudstyve. De var i færd med at begå indbrud i det samme lokalområde, som de selv bor.

Det skete nær Jernbane Allé i Espergærde, hvor en kvinde var hjemme og hørte noget, der lød som en rude, der blev knust. Hun gik ind i sin stue, og gennem vinduet så hun to mænd, som stod og trykkede sig i en hæk ved en villa på Jernbane Allé, fremgår det af politiets døgnrapport.

Kvinden begyndte at filme de to mænd med sin ene telefon, og hun ringede til Nordsjællands Politi fra en anden telefon. Imens fortalte hun, hvad hun så.

Mens hun talte med politiet kom en tredje mand ud fra den villa, hvor de to andre mænd stod.

Han blev også filmet og i øvrigt beskrevet for politiet, som takket være kvindens opkald og beskrivelser let fandt de tre mænd og anholdt dem.

De tre mænd, som alle er fra Espergærde, er henholdsvis 15, 19 og 26 år.

Den 26-årige blev umiddelbart efter afhøring sendt til afsoning, da en tidligere dom blev aktiveret som følge af den nye lovovertrædelse, fortæller Nordsjællands Politi.

De to andre mænd blev anholdt, da afhøringen af dem var færdig, da der ikke var juridisk grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør.