25. oktober 2020
Retten i Helsingør tager sig af meget andet end af sager bandegrupperinger og brutal vold. Foto: Sarah Marie Winther
Retten i Helsingør tager sig af meget andet end af sager bandegrupperinger og brutal vold. Foto: Sarah Marie Winther
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde dømt for at fælde tre kirsebærtræer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde dømt for at fælde tre kirsebærtræer
Helsingør - 13. oktober 2020 kl. 09:35
Af Andreas Norrie

Retten i Helsingør har afgjort en sag fra Bøgevej, hvor en 67-årig kvinde stod tiltalt for overtrædelse af Straffelovens paragraf 291, som handler om, at » Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Fængselsstraf blev der dog ikke brug for, men kvinden blev dog fundet skyldig i tiltalen om at have fældet eller mere præcist særdeles kraftigt beskåret tre kirsebærtræer op til en sti på Bøgevej. Problemet var imidlertid, at træerne stod på et areal tilhørende Grundejerforeningen Ringgården.

I retten kunne den 67-årige erkende de faktiske omstændigheder, men afviste et strafansvar, fremgår det af dommen.

Forklaringen var, at hun havde set fældningen som en del af den vedligeholdelse af et stiareal, som hun havde påtaget sig over en længere periode.

Retten fandt hende dog skyldig i overtrædelsen, da den fandt det bevist, at hun havde topkappet træerne selv om hun vidste, at det ikke var hendes grund træerne stod på. Ligeledes hæftede retten sig ved, at hun hverken havde spurgt grundejerforeninger eller nærmeste nabo, før hun havde lade træerne fælde.

Sagen endte med en dom på fire dagbøder af 200 kroner og en kompensation på 1.600 kroner til grundejerforeningen. Derudover skal den dømte betale sagens omkostninger.

I anklageskriftet var der nedlagt en påstand om en erstatning på 7.600 kroner, men den påstand mente retten umiddelbart ikke, at der var grundlag for. I stedet blev sagen henvist til en civil sag.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?