7. april 2020
Scene fra filmen Hunting for Hedonia. Foto: Presse
Scene fra filmen Hunting for Hedonia. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturværftet viser film om kontroversiel hjernestimulering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturværftet viser film om kontroversiel hjernestimulering
Helsingør - 17. februar 2020 kl. 12:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Oplev en fascinerende og tankevækkende dansk dokumentarfilm, der borer sig ned i hjernestimuleringens både lovende og skræmmende muligheder - og trækker tråde til en glemt superforsker. Efter filmen kan man tale med filmens instruktør Pernille Rose Grønkjær. Det sker tirsdag 18 februar klokken 19 på Kulturværftets lille scene.

Kan hjernestimulering blive den nøgle, der gør os alle til supermennesker? Hvor går grænsen mellem lidelse og personlighed? Hvornår skal vi korrigere psyken, og hvornår skal vi lade den være som den er? Det er nogle af de spørgsmål, Pernille Rose Grønkjærs seneste dokumentarfilm rejser.

Hunting for Hedonia (Jagten på lykken) er en filmatisering af Lone Franks bog Lystens Pioner og undersøger tidens eksplosive udvikling i brugen af såkaldt 'deep brain stimulation' - dyb hjernestimulation.

Den såkaldte Deep Brain Stimulation blev først udviklet helt tilbage i 1960'erne, men blev siden frosset ud i et stadig mere politiseret forskningsmiljø. Nu er den tilbage, og i mellemtiden har teknologien indhentet visionerne. Pernille Rose Grønkjærs film med manus af videnskabsjournalisten Lone Frank ser på udviklingen og stiller de store spørgsmål - og lader de skarpeste hjerner svare på dem.

Pernille Rose Grønkjær er uddannet på Den Danske Filmskole og har instrueret og produceret en række anerkendte dokumentarfilm, bl.a. The Monastery og Den anden side om Anders Matthesen. Sammen med en stribe førende, kvindelige dokumentarfilminstruktører har hun etableret selskabet Danish Documentary Production. Pernille Rose Grønkjær har tidligere besøgt Kulturværftet med sin film Genetic Me om arv, miljø og genetik, også lavet i samarbejde med Lone Frank.

Hunting for Hedonia (Jagten på lykken), instruktør Pernille Rose Grønkjær, manuskript: Pernille Rose Grønkjær og Lone Frank, DK, 2019, 87 min. Danske undertekster.

Film & Folk er et fast filmformat på Kulturværftet, hvor du kan opleve både spillefilm, aktuelle dokumentarfilm, foredrag og snak med forskellige filmfolk.