15. oktober 2019
Mange udenlandske gæster tog turen til Kulturværftet for at se Philip Glass. Alligevel endte koncerten med et underskud på 456.131 kroner. Foto: Kenn Thomsen
Mange udenlandske gæster tog turen til Kulturværftet for at se Philip Glass. Alligevel endte koncerten med et underskud på 456.131 kroner. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturværftet kæmper stadig med underskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturværftet kæmper stadig med underskud
Opdateret 06. oktober 2016 kl. 13:36
Helsingør - 06. oktober 2016 kl. 04:00
Af Sarah Marie Winther
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

326.000 kroner. Så stort er det underskud, Kulturværftet forventer at komme ud af regnskabsåret 2016 med. Selvom koncerten med den verdenskendte rockmusiker Sting i august indbragte over 750.000 kroner, har økonomien ikke kunnet løbe rundt for spillestedet. Det fremgår af en dagsorden for Kultur- og Turismeudvalgets møde på mandag.

arrow Læs også: Sting-ballade: Teater får kun halv erstatning

En af grundene er, at de såkaldte Click Classic-koncerter giver underskud, fordi der er store udgifter forbundet med at bruge Hal 14 til koncerter. Hver gang skal den tomme hal opbygges med siddepladser, toiletter, isolering, varme og scenefaciliteter, og blandt andet derfor gav koncerten med kunstneren Laurie Anderson et underskud på 239.030 kroner, mens koncerten med komponisten Philip Glass gav et underskud på hele 456.131 kroner.

Det er dog ikke noget, der får chef og kunstnerisk leder af Kulturværftet Mikael Fock til at ryste på hænderne, når næste års Click-kunstnere skal bookes. Han forventer ikke, at de generer et overskud her og nu, faktisk regner han med det modsatte. For formålet med dem er et helt andet.

- Det er jo sådan, det er at drive et kulturhus, det handler om gynger og karuseller, og når man satser på store navne, så ved man ikke altid, hvordan det går. Der er også masser af mainstream arrangementer, som heller ikke løber rundt økonomisk, siger han.

For Mikael Fock er det absolut vigtigste ved de mere nyskabende satsninger den annonceværdi, de skaber. Det er hans opfattelse, at den alene for Philip Glass og Laurie Anderson ligger på mellem 4 og 5 millioner kroner, men den er svær at måle, og derfor fremgår den ikke i regnskaberne.

- Det er så store internationale navne, og det har en kæmpebetydning både for den nationale og internationale presse. Der er jo ikke andre steder i hverken Danmark eller Europa, hvor de her koncerter bliver spillet, så folk kommer langvejsfra. Og det kan altså godt måles, fastslår Mikael Fock.

Han henviser til, at der er sket en markant stigning både i antallet af solgte billetter på Kulturværftet og antallet af internationale kulturturister i Helsingør, og derfor er han overbevist om, at det kommer kommunen til gode, når de store satsninger får Helsingørs navn på verdenskortet.

Hvis forventningen om et underskud på 326.000 kroner holder, vil Kulturværftets samlede gæld ende på 1.589.000 kroner ved årsskiftet, hvilket kun er lidt over 200.000 kroner mindre end i 2012, på trods af at Kulturværftet begyndte at afdrage på gælden i 2014. Det skyldes både den gæld, Kulturværftet overtog ved sammenlægningen med Toldkammeret, og så at det ganske enkelt er dyrt at holde koncerter i Hal 14.

- Men jeg vil også sige, at vi påtager os en opgave som kommunalt hus ved at få gjort hallerne projektklare, så de ikke bare står tomme. Og det får vi så nogle økonomiske øretæver af. Sidste år havde vi så meget overskud, at vi kunne afdrage mere på gælden end vi plejede, og det kan være, det bliver lidt sværere i år, forklarer Mikael Fock og understreger, at der er tale om et halvårsregnskab, og at de har en tendens til at rette sig.

Billetsalget til Stings koncert i august skabte indtægter for knapt fire millioner, og derfor lykkedes det Kulturværftet at få dækket udgifterne til stjernens svimlende honorar. Men det kunne ligeså let være gået galt, forklarer Mikael Fock og henviser til koncerten med Rasmus Seebach i august sidste år, der på trods af sangerens store popularitet gav dundrende underskud.

- De havde lovet at lave en ny pladerelease, men det skete ikke, og så kom de bare med det samme gamle. Der fik vi en ordentlig økonomisk øretæve, og sådan er det, og man kan ikke måle alt i overskud og underskud. Men hvis der skal være underskud, så skal der være mening i det, og jeg vil hellere have underskud på Philip Glass end på Rasmus Seebach, afslutter Mikael Fock.

arrow Sting-koncert kan give stor ekstra-regning
12. januar 2017 kl. 03:55 Opdateret: kl. 05:59
arrow Se billederne: Sting spillede foran Kronborg
05. august 2016 kl. 00:27 Opdateret: kl. 22:30

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede