22. november 2017
Kim Larsen og Kjukken spiller foran Kulturværftet den 29. juni. Arrangørerne opfordrer til kun at købe billetter gennem den officielle side, da der er en billethaj på spil. Foto: Presse
gallery icon

Se billedserie

Kim Larsen og Kjukken spiller foran Kulturværftet den 29. juni. Arrangørerne opfordrer til kun at købe billetter gennem den officielle side, da der er en billethaj på spil. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturværftet advarer: Billethaj sælger Kim Larsen-billetter til overpris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturværftet advarer: Billethaj sælger Kim Larsen-billetter til overpris
Helsingør - 10. november 2017 kl. 04:22
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kulturværftet advarer imod at bruge hjemmesiden Viagogo, der sælger billetter til Kim Larsens koncert i Helsingør til overpris.

Søger man på 'Kim Larsen Helsingør' på Google er det første, der popper op et link til hjemmesiden Viagogo, men den skal man holde sig fra. Kulturværftet, der mandag åbnede billetsalget til næste sommers koncert på havnefronten, advarer i et opslag på Facebook torsdag formiddag mod at købe billetter fra siden. Viagogo er nemlig en billethaj-side, der sælger til overpris.

- Vi modtog en henvendelse fra en person, som havde været i færd med at købe billetter til koncerten på Viagogo, men undervejs opdagede, at der var noget galt, siger kommunikationsansvarlig i Kulturværftet, Gertrud Clausen.

Stresser til køb
Billetterne til Kim Larsen-koncerten koster 520 kroner på Kulturværftets egen hjemmeside, men på Viagogo står de til 874 kroner. Og det er vel at mærke uden en række gebyrer, som bliver tilføjet i købsprocessen. På Trustpilot har Viagogo under én stjerne i gennemsnit, og blandt andet i programmet Kontant på DR er det blevet afsløret, hvordan Viagogo opkøber billetter til arrangementer og sælger dem til overpris. Samtidig bliver potentielle kunder snydt til at tro, at der er tæt på være udsolgt.

Går man ind på Viagogos hjemmeside for at købe billetter til Kim Larsen & Kjukken i Helsingør vil man også få det indtryk, at der er rift om billetterne. Siden giver indtryk af, at man står i kø, og beskeder som 'heavy traffic on site' og 'few tickets left' har til formål at stresse brugeren. Gertrud Clausen forsikrer om, at der stadig er mange billetter tilbage til koncerten den 29. juni.

- Billetterne blev sat til salg i mandags, og salget går fint, men der er ikke tæt på at være udsolgt, siger Kulturværftets kommunikationsansvarlige.

Vil fjerne Google-annonce
Gertrud Clausen fortæller, at Kulturværftet udover at sende en advarsel ud på Facebook, har gjort deres officelle partner, Billetten.dk, opmærksom på problemet. Desuden har man kontaktet Google for at få fjernet den Viagogo-annonce, der popper op som øverste søgeresultat på søgemaskinen.

Kulturværftet opfordrer alle til kun at købe billetter gennem Kulturværftets officielle hjemmeside, www.kuto.dk.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk