8. august 2020
Koret Open Voices mødes igen - første gang den 10. august.
Koret Open Voices mødes igen - første gang den 10. august.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koret Open Voices synger igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koret Open Voices synger igen
Helsingør - 02. august 2020 kl. 20:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Endelig kan det store åbne kor Open Voices i Mørdrup Kirke igen mødes om mandagen og fylde kirken med pop, gospel, sammenhold og livsglæde. Koret har ellers ligget stille siden den 9. marts, pga. Corona. Men nu er der lys forude, og koret afholder sin første koraften mandag den 10. august kl. 18.30 - her kan alle møde op og være med i koret; også selvom man aldrig har sunget i kor før.

Dog er der selvfølgelig stadig særlige forholdsregler i forhold til afstand ved korsang indendørs. De vil naturligvis blive nøje overholdt, ligesom god håndhygiejne og afspritning vil være påbudt.

Koret var i foråret ellers rigtig godt i gang med forberedelserne til en stor fælles koncert med børne/ungdomskoret Gospellights, som ligeledes holder til i Mørdrup Kirke og også ledes af Anders C. Nielsen. Koncerten den 16. maj måtte aflyses, men heldigvis er en ny koncertdato ved at blive planlagt, så publikum igen kan opleve den store lyd når over 100 sangere synger flerstemmigt.

Når koret starter igen, vil alt være som det plejer at være. Man er ikke medlem af koret med en fast kontingentbetaling, men i stedet fungerer koret som et "drop-in" kor, hvor man betaler entré ved indgangen og således kun betaler for de aftner man deltager. Det har vist sig at være noget, der passer ind i rigtig manges hverdag.

Hvis du vil være en del af koret, er det blot at møde op mandag d. 10 august klokken 18.30- eller hvilken som helst mandag. Hvis man vil være opdateret i forhold til korets prøver, nyheder og koncerter, er det en god idé at følge Open Voices på Facebook. På hjemmesiden www.monotono.dk kan man også altid få info og svar på evt. spørgsmål.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?