16. oktober 2018
Deltagerne i Forsvarets Dag samles på Axeltorv og marcherer derefter til Kronborg.
Deltagerne i Forsvarets Dag samles på Axeltorv og marcherer derefter til Kronborg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kongelig deltagelse i Forsvarets Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kongelig deltagelse i Forsvarets Dag
Helsingør - 20. september 2018 kl. 06:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kronborg danner rammen om arrangementet, hvor Prins Joachim deltager og taler.

Forsvarsvenlige foreninger og Hjemmeværnet samles på lørdag for 42. gang for i fællesskab at gennemføre og festligholde "Forsvarets Dag på Kronborg".

Hovedtalere i år er oberst af reserven Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og chef for Koordinations- og udviklingsstaben i Forsvaret, Kontreadmiral Frank Trojahn.

Deltagerne samles klokken 9.20 på Axeltorv, hvor Kvindelige Marineres Musikkorps tager imod med musik. Kl. 10.00 trædes der an til parade, og med Hjemmeværnets Tamburkorps fra Københavns Vestegn i spidsen marcherer paraden gennem Helsingør forbi Kulturværftet til Kronborg.

Ved Kronborgs gamle kaserne gør paraden holdt, og der foretages kranselægning under overværelse af Prins Joachim. Der lægges kranse fra Hjemmeværnet, Folk & Sikkerhed samt Forsvarets Dag på Kronborg ved mindetavlen på Sekondløjtnantsskolen, hvorefter paraden fortsætter til slotsgården.

Selve mødet holdes i Dansesalen (Riddersalen) på Kronborg Slot kl. 11.00, hvor hovedtalerne holder deres indlæg, og der vil være musikalsk underholdning Kvindelige Marineres Musikkorps.

Publikum er velkomne på Axeltorv og til at følge paraden samt ved mødet i Dansesalen kl. 11.00, oplyser arrangørerne.

I dagens anledning etablerer Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland vagt ved Flagbastionen på Kronborg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk