18. juni 2021
Talenter kommer fra mange lande til Musikkonservatoriet i København for at studere på professor Niklas Sivelövs solistlinje. Foto: Presse
Talenter kommer fra mange lande til Musikkonservatoriet i København for at studere på professor Niklas Sivelövs solistlinje. Foto: Presse
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Koncert med Sivelövs klaverelever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Koncert med Sivelövs klaverelever
Helsingør - 09. maj 2021 kl. 15:30

Sthens Kirke inviterer til klavereftermiddag søndag den 16. maj klokken 16.00 med professor Niklas Sivelövs klaverelever fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Alle elever er på højt internationalt niveau, og er kommet fra mange forskellige lande for at studere hos Sivelöv i hans solistklasse. Koncerten gennemføres under forudsætning af, at omstændighederne omkring de gældende corona-tiltag bliver tilgodeset; det vil blandt andet sige, at publikum skal vise coronapas ved indgangen til koncerten.

Den berømte svenske pianist, komponist og professor, Niklas Sivelöv, er uddannet i Stockholm, hvor han havde sin solistdebut i 1991. Hans repertoire strækker sig fra Beethoven til Lutoslawski og Ligeti - i tillæg til værker af moderne svenske komponister. Han samarbejder med dirigenter som Esa-Pekka Salonen, Leif Segerstam, Thomas Dausgaard, Paavo Berglund og Kazufumi Yamashita. Niklas Sivelöv skaber ofte sensation med sine intense og opildnede fremførelser; New York Times lovpriste hans fremførelse af Beethovens klavertrio i Es-dur samt hans egen komposition "New York Trio".

Niklas Sivelöv har holdt koncerter i hele verden, som eksempelvis Carnegie Hall i New York, Tonhalle Zurich i Schweiz, Granados Hall i Spanien og Atheneum i Bukarest, Rumænien.

Der er fri entre til koncerten.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?