26. september 2018
Kommunen forsøger i denne tid at sælge en af de sidste store sammenhængende erhvervsgrunde i Helsingør, som ligger i udkanten af Helsingørs nuværende erhvervsområder.
gallery icon

Se billedserie

Kommunen forsøger i denne tid at sælge en af de sidste store sammenhængende erhvervsgrunde i Helsingør, som ligger i udkanten af Helsingørs nuværende erhvervsområder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommune sætter nye store grunde til salg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommune sætter nye store grunde til salg
Helsingør - 08. juli 2018 kl. 04:46
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af de sidste store erhvervsgrunde i Helsingør Kommune er nu sat til salg sammen med grund, hvor kan bygges 16 boliger.

Kommunen benytter de gode tider på ejendomsmarkedet til at satte gang i salget af yderligere grunde, som ikke skal bruges af kommunen selv.

Blandt de største grunde og ejendomme på kommunens salgsliste er en af de få rigtig store sammenhængende grund beregnet på erhverv og industri. Det drejer sig om et 25.000 kvadratmeter stort areal fordelt på matriklerne Gurrevej 67d og 67e, som ligger mellem Gurrevej, det nuværende industrikvarter på Ole Rømers Vej, Klostermosen samt industrikvarteret på Støberivej. Grunden bliver i dag opdyrket som landbrugsland.

Arealet er i lokalplanen udlagt til lettere produktion og lagervirksomhed, oplagringsplads til entreprenørfirmaer, showroom og servicevirksomheder.

Der kan maksimalt bygges på 40 procent af arealerne. Grunden er netop sat til salg på kommunens hjemmeside, og det fremgår at det sker med udgangspunkt i en prisidé på 300 kroner pr. kvadratmeter, hvilket vil betyde en pris på cirka 7,5 millioner kroner. Udbuddet af grunden løber frem til 6. august.

Yderligere boligmuligheder
Det har de senere år været betydelig interesse for at købe grund til byggeri af boliger op kommunens aktuelle salgsliste på hjemmesiden findes netop nu en grund i Ålsgårde på adressen Møllevej 13, som ligger bag plejehjemmet Falkenberg,

Der er tale om en grund på 5.300 kvadratmeter, hvor det vil være muligt at bygge op til 16 boliger, fremgår det af salgsopstillingen.

Grunden er sat til salg med en prisidé på 3,2 millioner kroner, men ligesom med salget af grundstykkerne på Gurrevej, så er det muligt at byde, hvad man har lyst til. Kommunen har samtidig også mulighed for at afvise alle indkommende bud, hvor afleveringsfristen er i oktober.

I øvrigt ser det ud til, at kommunen er på vej til at sætte endnu en grund til salg på Møllevej. For på det sidste møde i Byrådet før sommerferien blev det besluttet at ophæve lokalplanen for ejendommen Møllevej 11, som er en kommunalt ejet bygning, som beskrives som nedrivningsmodent. Forvaltningen vurderer, at der kan opføres to til fire nye boliger på stedet.

Stedet er i lokalplanen udlagt til parkering, men denne lokalplan bliver nu ophævet. Ophævelsen skal dog først sendes i høring, og det varer derfor noget tid inden grunden kan sættes til salg.

Tilbage i forbindelse med budgettet for 2016 blev der vedtaget et såkaldt arealoptimeringsprogram, hvor der er sat et mål om, at der frem til 2020 skal sælges ejendomme og grunde for 120 millioner kroner. Ved udgangen af 2017 var der blevet solgt for 83,7 millioner kroner.

Salget af ejendomme og grund skal være med til at finansiere kommunens store anlægsprojekter som Skolen i Bymidten, det nye stadion og det kommende sundhedshus.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk