9. december 2019
På Lungedagen i morgen kan man få tjekket sine lunger. Arkivfoto: Kenn Thomsen
På Lungedagen i morgen kan man få tjekket sine lunger. Arkivfoto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kom og få tjekket dine lunger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kom og få tjekket dine lunger
Helsingør - 19. november 2019 kl. 09:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

3.700 personer i Helsingør Kommune har diagnose KOL, svarende til 7,2 procent af borgerne over 16 år. Gennemsnitligt for Region Hovedstaden har 4,9 procent af befolkningen diagnosen KOL, hvilket betyder, at Helsingør Kommune har en høj forekomst af KOL. Sundhedsstyrelsen antager, at cirka dobbelt så mange borgere har KOL i én eller anden grad uden at være diagnosticeret/uden at sygdommen er kendt.

I morgen onsdag er det Lungedag, og det betyder, at man i Fællessalen i Fiolgade 17 a kan komme og få tjekket sine lunger mellem klokken 14.30 og 17.30. Hvis symptomerne på KOL bliver opdaget i tide, kan man komme til at leve godt med sin sygdom.

Lungekoret synger

Pust liv i hverdagen, er temaet for årets lungedag. I Helsingør åbner Lungedagen åbner kl. 14.30 med velkomst af Ida Jahn, frivillig koordinator i Lungeforeningen, og så vil Helsingør Lungekor synge. Fra kl. 14.50 kan du få målt din lungefunktion af en sygeplejerske.

Allerede fra kl. 14.00 kan du komme og trække et nummer til målingen. På dagen kan du også møde sundhedspersonale fra Helsingør Kommune, som vil fortælle om rygestopkurser og andre tilbud til borgere med lungesygdom. Repræsentanter fra Helsingør Lokalafdeling står også klar til at fortælle om deres tilbud til lungesyge og deres pårørende.

- Vi hører ofte, at mennesker med en kronisk lungesygdom først kommer i behandling, når de får meget svært ved at klare hverdagen på grund af deres vejrtrækningsproblemer. Derfor skal vi finde og behandle kroniske lungesygdomme langt tidligere end det sker i dag. Lungedagen er en oplagt mulighed for at få tjekket dine lunger, hvis du er det mindste i tvivl, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt.

Symptomerne

- Vi ved, at jo hurtigere du opdager en lungesygdom, jo bedre et liv kan du leve. Hvis du derfor oplever symptomer som hoste, åndenød eller slim i en periode på 2 måneder eller mere, så gå endelig til læge eller kontakt kommunens sundhedspersonale - de kan altid hjælpe dig videre til det rigtige tilbud. Eller kom forbi den 20 november, hvor vi står klar til at teste og vejlede dig, fortæller centerchef i Sundhed og Omsorg Margrethe Kusk Pedersen.

- I Lokalafdelingen af Lungeforeningen har vi forskellige tilbud til dig, som måske får konstateret nedsat lungefunktion eller måske godt ved, at du har det. Vi har Lungekor, Cafémøder med forskellige emner, en Gå-gruppe og inden længe starter vi et motions- og bevægelseshold. Du er altid velkommen til at kontakte os, udtaler formand for Lokalafdelingen Tove Tafdrup.

grafik køb billede