20. september 2019
Nordisk Litteraturfestival holdes på Kulturværftet den 13.-14. september.
Nordisk Litteraturfestival holdes på Kulturværftet den 13.-14. september.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klimaet får igen følelser i litteraturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimaet får igen følelser i litteraturen
Helsingør - 10. september 2019 kl. 15:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturen skifter fra kulisse til hovedperson, når NORD - Nordisk Litteraturfestival den 13.-14. september sætter fokus på klimaet i litteraturen på Kulturværftet. Hvad gør det ved litteraturen, at naturen igen menneskeliggøres som i H.C. Andersens klassikere?

Ud over en større personlig livskrise hjælper nyhederne om klimaudviklingen bestemt ikke på Terjes humør. Den deprimerede kommunale miljøkonsulent er ved at tage livet af sig selv i Carl Frode Tillers "Begyndelser". Og i Siri Ranva Hjelm Jacobsens "Havbrevene" skriver Atlanterhavet og Middelhavet breve til hinanden om, hvorfor menneskene dog udsætter naturen for så hård en behandling.

Menneskeliggør klimaet
De seneste år er naturen rykket fra at være en del af omgivelserne til nu at spille hovedrollen i litteraturen. Perspektivet er ændret, og det er ikke længere kun menneskets forhold til naturen, der giver stof til eftertanke. Besjæling eller animisme er pludseligt tilbage som i H.C. Andersens klassikere.

På NORD fortæller den svenske verdenssensation Patrik Svensson om den truede ål, Christian Yde Frostholm taler om forholdet mellem litteraturen og klimaet, mens Lilian Munk Rösing reflekterer over, om klimaet overhovedet har en rolle at spille i litteraturen. Ib Michael taler om havets historiske, symbolske og psykologiske betydning.

Levende i en døende verden?
Klimaet er i den grad rykket ind i litteraturen - også på NORD. Hvordan er man levende i en døende verden? Og kan litteraturen give os svar på, hvordan vi skal forholde os til naturen omkring os? Det er ikke sikkert, at du føler, at du finder det endelige svar på ovennævnte spørgsmål til NORD, men festivalen forsøger at skabe stof til eftertanke gennem litteraturen og samtalen.

Besøg nordfestival.dk for information om program og billetter.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede