Der har søndag eftermiddag været forsøgt røveri i kiosken The Corner ved Axeltorv.
Vagtchefen hos Nordsjællands Politi bekræfter, at de modtog en anmeldelse klokken 15.44. Politiet var kort efter massivt tilstede.
En gerningsmand har været i tumult med ejeren af kiosken, hvorefter gerningsmanden stak eller skar ejeren af kiosken i brystet.
Gerningsmanden stak derefter af, men uden at få penge med sig.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 175-180 cm. Han var iført sorte sko, en sort jakke med logo på højre skulder. Han havde derudover en sort hætte på samt sorte handsker med Nike-logo.
Politiet er fortsat tilstede.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyser mandag morgen, at der endnu ikke er noget nyt i sagen vedrørende knivstikkeriet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her