11. december 2017
For en række år tilbage, var Hotel Marienlyst tæt på konkurs, men nye ejere og investorere har givet det traditionsrige badehotel vokseværk på ny. Ved årsskiftet kom en ny fløj med 94 værelser og nu er endnu en fløj med 55 værelser, der efter planen skal se ud som billedet, på vej. Animation: Mangor og Nagel Arkitektfirma
For en række år tilbage, var Hotel Marienlyst tæt på konkurs, men nye ejere og investorere har givet det traditionsrige badehotel vokseværk på ny. Ved årsskiftet kom en ny fløj med 94 værelser og nu er endnu en fløj med 55 værelser, der efter planen skal se ud som billedet, på vej. Animation: Mangor og Nagel Arkitektfirma
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kendt badehotel vil udvide med kæmpe fløj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kendt badehotel vil udvide med kæmpe fløj
Helsingør - 11. august 2017 kl. 04:34
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det går godt for Strand- og Badehotel Marienlyst, som pønser på at udvide hotellet med 55 ekstra værelser i en ny fløj i seks etager, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Hotellejligheder splitter udvalg

Det traditionsrige Badehotel Marienlyst er efter en række magre år nu inde i en rivende udvikling. Siden hotellet i 2014 blev købt af den fynske rigmand Borris Tangaa Nielsen, fik den nye ejergruppe vendt skuden. Efter flere år med stigende omsætning kunne man nytårsaften sidste år fremvise en spritny fløj med 94 værelser, der bragte den totale kapacitet op på 225 værelser, og denne sommer købte Artha Kapitalforvaltning 49,9 procent af aktierne i hotellet for 100 millioner kroner.

Vokseværket stopper ikke her. Sammen har ejere og investorere store visioner for hotellet, som indebærer yderligere udvidelse af kapaciteten og anlæggelsen af et spa- og wellness-område. Første skridt er anlæggelsen af endnu en fløj, der efter planen skal være i seks etager og have 55 værelser. Byggeriet kræver dog en ændring af lokalplanen for området, hvilket Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i Helsingør Kommune skal tage stilling til på et møde tirsdag i næste uge.

Familie og leisure

»Med det nuværende potentiale og den udvikling, vi er inde i, kan vi se, at de nuværende 225 værelser ikke er nok«. Sådan siger bestyrelsesformand i Strand- og Badehotel Marienlyst, Ken Torpe Christoffersen, om planerne om udvidelsen.

Han afviser samtidig, at den nylige kapitalindsprøjtning har haft indflydelse på ambitionerne.

- Det er noget, som har været planlagt fra starten af. Artha har blot nikket ja til vores investeringsplan, og vi er enige om, at det er den vej, vi skal gå. Nu håber vi på, at politikerne også nikker ja til planen, siger Ken Torpe Christoffersen.

Den nye fløj vil efter planen komme til at ligne den senest opførte udefra, men værelserne bliver anderledes. De er nemlig rettet mod et nyt segment.

- Vi planlægger, at det skal være familieværelser, så vi også kommer det segment i møde. Generelt vil vi gerne have mere aktivitet i ferierne, hvorfor vi også har planer om at lave et spa- og wellness-område, siger Ken Torpe Christoffersen.

De 55 nye værelser skal ifølge plantegningerne ligge på den vestlige del af hotelområdet, hvor der i øjeblikket er vareindleveringsområde, som vil blive inkorporeret i den nye bygning.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk