7. august 2020
Der gennemføres en sørgesalut fra Batteriet Sixtus på Holmen i København, torsdag den 15. februar 2018.
gallery icon

Se billedserie

Der gennemføres en sørgesalut fra Batteriet Sixtus på Holmen i København, torsdag den 15. februar 2018.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kanoner affyrer 40 minutters sørgesalut for prins Henrik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kanoner affyrer 40 minutters sørgesalut for prins Henrik
Helsingør - 15. februar 2018 kl. 08:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Prins Henriks død sætter præg på morgenstunden i København og Helsingør.

Her kan man høre den sjældne lyd af kanonskud, der affyres fra Batteriet Sixtus på Holmen og fra kanonerne på Kronborg Slot i Helsingør.

I alt skydes der kanonskud i 40 minutter fra klokken 08.00. Der affyres tre gange 27 skud, en såkaldt sørgesalut.

Kanonskud bruges ved store kongelige begivenheder, som fødsler, fødselsdage og død. Men antallet af kanonskud afhænger af begivenheden.

Torsdag skydes der kanonslag ad tre omgange for at markere prins Henriks død.

En tradition, der stammer tilbage i tid fra dansk krigsførelse. Her indikerede tre skud - "dansk løsen" - enhedernes placering.

Kanonsalutten indleder dagen, hvor prins Henrik tager på sin sidste rejse.

Den afdøde prins Henrik skal transporteres til Amalienborg fra Fredensborg Slot, hvor han afgik ved døden tirsdag klokken 23.18.

Båren bliver på Amalienborg til fredag, hvor den overføres til Christiansborg Slotskirke. Her skal han fra lørdag til mandag ligge castrum doloris.

Det betyder, at offentligheden får mulighed for at besøge kirken og gå forbi prinsens lukkede kiste.

Båren med prins Henrik køres med rustvogn til Amalienborg og vil blive fulgt af den kongelige familie, der kører med i kortegen.

Ruten går blandt andet over Kongevejen, Trianglen og Esplanaden.

Bisættelsen af prins Henirk vil finde sted tirsdag i næste uge fra Christiansborg Slotskirke.

Derfor egentlig ikke nødvendigt, at prinsens båre også skal forbi Amalienborg.

Men lektor i dansk historie ved Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen vurderer, at familien har valgt stoppet på Amalienborg, så man kan få en miniprocession fra Amalienborg til Slotskirken.

Prins Henrik ønskede ikke at blive begravet ved en statsbegravelse i Roskilde Domkirke, som det er planlagt, at dronning Margrethe skal.

I stedet skal han bisættes ved en mindre ceremoni og siden kremeres. Den en halvdel af asken skal spredes ud over de danske farvande. Den anden halvdel skal stå i en urne i den private del af slotshaven ved Fredensborg Slot.

arrow Læs også: Uden Prins Henriks indsats intet besøgscenter
Sørgesalut
  • Torsdag klokken 08.00 gennemføres der en sørgesalut fra Batteriet Sixtus på Holmen i København og fra kanonerne på Kronborg Slot i Helsingør til ære for afdøde prins Henrik.
  • Læs om salutten her:
  • Det er Søværnets Militærpolitivagt på Holmen, der skyder med kanonerne på Batteriet Sixtus, og soldater fra Artilleriafdelingen i Oksbøl, der skyder med kanonerne på Kronborg Slot.
  • De fire kanoner, der benyttes på Batteriet Sixtus, er fra 1944.
  • De 17 kanoner, der benyttes på Kronborg Slot, er fra 1766-1769.
  • Salutten består af tre gange 27 skud, der affyres med 30 sekunders mellemrum. Hele sørgesalutten varer i cirka 40 minutter.
  • Antallet af skud, der affyres i en kanonsalut, afhænger af begivenheden.
  • Historisk set er der ved dansk krigsførelse blevet affyret "dansk løsen" på tre skud for at indikere de danske enheders placering. Sørgesalutten har rod i "dansk løsen", og der er derfor tradition for, at den deles med tre.
  • Foruden sørgesalutten bruges kanonsalut i kongehuset ved kongelige fødsler og fødselsdage.
  • Ved kongelige fødsler afgives der 21 skud. Mens der ved dronningens fødselsdag er blevet affyret 27 skud.
  • Også i 2000 blev Dronning Ingrids død markeret med en sørgesalut.


Kilde: Kongehuset.
arrow Royal bisættelse markeres med kirkeklokker, møller og flag
20. februar 2018 kl. 08:08 Opdateret: kl. 08:10
arrow Præst tæt på kongefamilien bisætter prins Henrik
20. februar 2018 kl. 06:30 Opdateret: kl. 06:30
arrow Over 5000 så mandag prins Henriks båre
19. februar 2018 kl. 20:11 Opdateret: kl. 20:20
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?