14. juni 2021
Emil Reesens operette ?Farinelli? spiller i Helsingør Teaterhus fredag den 14. maj kl. 20 og igen lørdag den 15. maj kl. 16. Her ses Guido Paevatalu som Domingo, Camilla Illeborg som Preciosa og Niels Jørgen Riis i titelrollen. Pressefoto
Emil Reesens operette ?Farinelli? spiller i Helsingør Teaterhus fredag den 14. maj kl. 20 og igen lørdag den 15. maj kl. 16. Her ses Guido Paevatalu som Domingo, Camilla Illeborg som Preciosa og Niels Jørgen Riis i titelrollen. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kammeroperaen byder endelig indenfor igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kammeroperaen byder endelig indenfor igen
Helsingør - 07. maj 2021 kl. 10:01

Så slår Helsingør Kammeropera langt om længe igen dørene op til det gamle Teaterhus på Stengade og inviterer publikum indenfor til Emil Reesens skønne operette 'Farinelli', som spiller allerede i næste weekend den 14.-15. maj.

'Farinelli' er en dansk operetteklassiker, der beskriver sangens og musikkens opløftende og helbredende virkning. Den er skrevet i 1941 og er tænkt som en tiltrængt afveksling fra 2. verdenskrigs triste hverdag. Handlingen foregår i Italien og Spanien på kastratsangeren Farinellis tid og er i bund og grund en munter røverhistorie om nonner, sørøvere, den spanske konge, bortførelser, statskup og sågar den spanske inkvisition.

Med tenor Niels Jørgen Riis i titelrollen og et hav af velkendte og elskede sange som 'Sangen har vinger', 'Følges ad' og 'Livets glæder' er det stort set umuligt ikke at komme i godt humør.

'Farinelli' spiller i Helsingør Teaterhus fredag den 14. maj kl. 20 og igen lørdag den 15. maj kl. 16. Operetten er i 2 akter og er produceret af guidOpera. Den er arrangeret for trio af Leif Greibe og varer ca. 2 1/2 time. Se mere på www.kammeropera.dk

Da Kammeroperaen, grundet coronarestriktionerne ikke kan fylde salen til bristepunktet, som de plejer, er der kun et begrænset antal billetter til salg. Så man bør skynde sig at købe billet til sig selv og dem man holder af og som trænger til at blive muntret op. Billetter kan købes via billetto.dk eller i Sweet Image Huset på Stjernegade 10 i Helsingør. Kammeroperaen lover at passe godt på alle. Man skal bare medbringe coronapas, maske og billet, så klarer de resten.

Se mere om Helsingør Kammeropera på hjemmesiden www.kammeropera.dk

Hvor langt tror du Danmark når ved EM