29. juli 2021
Denne badebro ser nu ud til at kunne blive lovliggjort på betingelse af, at ejeren opstiller en trappe på begge sider af broen, så offentlighedens passage, som er fastslået i loven, kan blive sikret. Men det betyder stadig en ringere adgang end kommunens forvaltning i første omgang havde lagt op til. Foto: Helsingør Kommune
Denne badebro ser nu ud til at kunne blive lovliggjort på betingelse af, at ejeren opstiller en trappe på begge sider af broen, så offentlighedens passage, som er fastslået i loven, kan blive sikret. Men det betyder stadig en ringere adgang end kommunens forvaltning i første omgang havde lagt op til. Foto: Helsingør Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: K og S lemper krav til Strandvejs-badebroer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

K og S lemper krav til Strandvejs-badebroer

Et flertal i By-, Plan- og Miljøudvalget trodsede forvaltningens advarsler, og gav dispensation til privat badebro opsat uden tilladelse.

Helsingør - 13. januar 2021 kl. 09:40
Af Andreas Norrie

Det er nemmere at få tilgivelse end at få tilladelse. Denne talemåde gælder i alle tilfælde på Strandvejen i Snekkersten.

arrow Læs også: DEBAT: Lad os værne om allemandsretten

For på det seneste møde i By-, Plan- og Miljøudvalget, så valgte et flertal i By-, Plan- og Miljøudvalget bestående af Konservative og Socialdemokratiet at se bort fra forvaltningen i Center for By, Land og Vands indvendinger og tillade at i første omgang en ejer af en badebro opført uden tilladelse kunne lovliggøres efter langt mere lempelige vilkår end forvaltningen havde lagt op til.

Det skete efter, at udvalgets medlem Jens Bertram(K) havde bedt om at få en ellers administrativt afgjort sag på dagsordenen. Umiddelbart handlede sagen om adressen Strandvejen 131C, som ligger på strækningen mellem stranden i Skotterup og Kirkestranden i Espergærde.

Her havde ejerne ligesom ejerne af adresserne 125 og 123 søgt om lovliggørelse af eksisterende private badebroer, som alle var opført uden de fornødne kommunale tilladelser.

Forvaltningen havde i de to første sager om nummer 125 og 123 lovliggjort på den betingelse, at badebroerne skulle starte på selve stranden, og ikke gå direkte fra strandgrundenes sten- eller betonkystsikring.

Dette krav blev stillet for at sikre offentlighedens fri og uhindrede passage langs kysten.

Denne adgang til kysten er fastslået i Naturbeskyttelsesloven, og har været gældende siden den banebrydende revision af naturfredningslov under regeringen Stauning i 1937.

I forhold til den konkrete sag ville ejerne beholde deres badebro, men var klar til at opsætte trapper på siden af broen, så offentligheden på den måde ville kunne passere.

Argumentet er blandt andet, at der på stedet ikke rigtig er nogen strand af betydning, og området forvejen er svært fremkommeligt.

Dette argument vurdering endte et flertal bestående af K og S's medlemmer at i By-, Plan- og Miljøudvalget at udvise forståelse for.

Det betyder, at badebroen kan blive lovliggjort mod opsætning af trapper med den konsekvens, at kommunen må lave særlige retningsliner for badebroer på steder uden egentlig eller meget smal strand.

Imod stemte udvalgets formand Christian Holm Donatzky(R) og Helena Jørgensen(EL).

Omvendt vurderede kommunens sagkyndige på baggrund af luftfoto fra i år, at det rent faktisk er en strand. Alt efter højvande eller lavvande, så vurderes den stranden til at være mellem 2 og 5 meter.

Vil danne præcedens
Denne beslutning betyder, at forvaltningen skal fastlægge en regel for, hvor lille en strand skal være får man kan få tilladelse til lovligt at opsætte en badebro direkte på kystrækningen. Dette kan ifølge forvaltningen danne præcedens og muligvis betyde, at ejere af op til 15 tidligere lovliggjorte badebroer kan henvende sig, og stille krav om at blive omfattet af nye retningslinjer. Endvidere frygter embedsmændene, at der kan opstå strid om den konkrete opmåling af stranden, fremgår det af sagsfremstillingen.

Kan blive underkendt
Fordi en ny praksis kan blive indført i kommunen, så er det ikke ensbetydende med, at klagenævn og andre myndigheder vil finde den i overensstemmelse, vurderer forvaltningen.

Her regner man således med, at praksis på området kan vise sig at være restriktiv, da en tidligere afgørelse i det nu nedlagte Natur- og Miljøklagenævnet fastslår, at alene det at opføre en privat badebro i sig selv er en vanskeliggørelse af borgerne ret til færdsel langs stranden.

Det er muligt for såvel Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet at klage over badebrostilladelser til myndigheden Kystdirektoratet.

Denne myndighed har dog oplyst til kommunen, at man endnu ikke har behandlet sådanne sager .

arrow K er klar til at lempe krav til Strandvejs-badebroer
08. januar 2021 kl. 04:41 Opdateret: kl. 16:45
arrow Strid om salg af strandvejsgrund
20. maj 2020 kl. 07:24 Opdateret: kl. 16:24
arrow DEBAT: Kommunen har visioner men hvordan er virkeligheden
18. maj 2020 kl. 10:01 Opdateret: kl. 10:01
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?