18. oktober 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ironman lukker veje og stopper tog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ironman lukker veje og stopper tog
Helsingør - 21. juni 2019 kl. 14:08
Af Dorte Møller Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trafikanterne gør klogt i at orientere sig om, hvor vejene er afspærret på grund af det store sportsstævne.

Den lokale trafik bliver i weekenden påvirket af det store Ironman-arrangement i Helsingør. Allerede i dag, fredag, vil der være vejlukninger fra klokken 17 og frem til ved 22-tiden, når motionisterne tyvstarter. Klokken 18 hopper 600 motionister og atleter i kulturhavnen og svømmer 400 meter. Herefter cykler de 18 kilometer for til sidst at løbe fire kilometer rundt om Kronborg slot.

arrow Læs også: Ironman sætter sit præg på Helsingør de kommende dage

Mens disciplinerne afvikles, vil veje i kommunen være lukket for trafik. Hvilke, det drejer sig om, kan man se på Helsingør Kommunes Hjemmeside.

Søndag er mere alvorlig, hvad trafikafviklingen angår. Selvom løbsledelsen har omlagt cykelruten, så færrest mulige borgere bliver berørt, medfører det alligevel vejlukninger i tidsrummet mellem klokken 6.30 og 16.00.

2600 deltagere
De 2600 deltagere i KMD Ironman 70,3 hopper i havnen søndag klokken 8.30. Her skal de først svømme 1,9 kilometer, herefter skal de cykle 90 kilometer for til sidst at løbe 21,1 kilometer. Og arrangørerne forventer, at op mod 30.000 publikummer vil heppe på atleterne på ruten rundt i hele Helsingør.

Ny cykelrute
Den nye cykelrute går blandt andet ad Gl. Hellebækvej, Rolfsvej og Hamlets Vænge i stedet for som tidligere hele vejen fra Gurrevej til Møllebakken. Det skulle angiveligt spare 7000 borgere for trafikale gener.

Det største pres på cykelruten ventes søndag mellem klokken 11 og 14.30.

Inden triateterne er i mål, skal de løbe 21,1 kilometer, og den rute går via Kronborg Slot og Helsingør indre by. Derfor vil Havnegade, indre by og Kronborgvej være afspærret helt frem til klokken 19.

Aflyste tog
Det er ikke kun bilister, der påvirkes af vejlukningerne og trafikomlægningerne. Lokaltog aflyser tog både fredag og søndag. I dag er det tog mellem Helsingør og Højstrup, der aflyses i begge retninger mellem klokken 18.03 og 20.15. Der indsættes togbus mellem Helsingør og Ålsgårde.

Søndag bliver der også massive aflysninger på Hornbækbanen. Hvilke, det drejer sig om, kan man se på www.lokaltog.dk

arrow Færre borgere bliver berørt af Ironman
11. juni 2019 kl. 10:36 Opdateret: kl. 10:36
arrow Helsingør skal igen stå for EM i halv ironmandistance
19. december 2018 kl. 14:10 Opdateret: kl. 14:12
arrow Ekstra penge på vej til KMD Ironman?
14. december 2018 kl. 04:18 Opdateret: kl. 14:48

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede