22. september 2020
Det er blandt andet disse opgange på skiltet, som er blevet opsagt.
gallery icon

Se billedserie

Det er blandt andet disse opgange på skiltet, som er blevet opsagt.
Foto: Simon Wincentz Heim
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Institut for Menneskerettigheder klager over diskrimination i ghetto

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Institut for Menneskerettigheder klager over diskrimination i ghetto

Instituttet har indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet over boligselskabet Boliggården for direkte diskrimination i forbindelse med tvangsflytningen af 96 familier i ghettoen Nøjsomhed i Helsingør. Klagen bygger på dokumenter, som Frederiksborg Amts Avis kunne afsløre i januar.

Helsingør - 30. juni 2020 kl. 04:05
Af Simon Wincentz Heim
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tvangsflytningen af de 96 familier i Nøjsomhed tager nu endnu en drejning.

Institut for Menneskerettigheder har nemlig indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet mod boligselskabet bag Nøjsomhed, Boliggården, for at være skyldig i direkte diskrimination i tvangsflytningen af de 96 familier.

- Her er det vores klare opfattelse, at der er tale om direkte diskrimination. Beboerne i Nøjsomhed bliver opsagt direkte på grund af deres etnicitet, siger Nanna Krusaa, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, om klagen, som Frederiksborg Amts Avis er i besiddelse af.

Tvangsflytningen af familierne sker efter, at Nøjsomhed kom på statens ghettoliste i 2018.

Herefter havde boligselskabet til efteråret 2020 til at få antallet af ikke-vestlige beboere under 50 procent, som er det gældende kriterium i statens ghettolov.

Ellers ville Nøjsomhed blive kategoriseret som en hård ghetto med konsekvensen, at 300 familieboliger skulle rives ned. Størstedelen af de opsagte familier er af ikke-vestlig herkomst.

arrow Læs også: DEBAT: Den hårde ghetto forgår - islamiseringen består
Belastende dokumenter presser boligselskab og kommunen

Institut for Menneskerettigheder bygger deres påstand på baggrund af dokumenter fra lukkede møder i Styregruppen for Parallelsamfundsindsatsen i Helsingør Kommune, som Frederiksborg Amts Avis kunne afsløre i januar i år.

I et af dokumenterne fra december 2018 ses et kort, hvor Nøjsomheds ti boligblokke er blevet opgjort efter, hvor andelen af ikke-vestlige beboere er størst.

Kortet stammer fra et møde i Styrelsen for Parallelsamfundsindsatsen i kommunen fra december 2018. Her er andelen af ikke-vestlige beboere opgjort for hver blok. De syv opgange, som er blevet opsagt, ligger alle i de blokke med den største andel af ikke-vestlige beboere.

Kortet skal ses i forlængelse af et dokument fra et møde i januar 2019, hvor kommunen direkte skriver, at det vil være ulovligt udelukkende at opsige ikke-vestlige beboere. Derfor vil man i stedet opsige hele opgange.

Dette dokumentet stammer ligeledes fra Styregruppen for Parallelsamfundsindsatsen, men er fra januar 2019. Her understreger kommunen, at den ved, det vil være ulovligt udelukkende at opsige ikke-vestlige beboere. Derfor opsiger man i stedet for hele opgange. I tabellen nedenfor fremgår de oprindelige to opgange, der skulle opsiges. Begge med en markant overvægt af ikke-vestlige beboere, og opsigelsen af opgangene mener Institut for Menneskerettigheder er direkte diskrimination.

- Nu kan vi se, at lejere i områder med et flertal af etniske minoriteter bliver opsagt fra deres lejligheder. Det er efter vores mening diskrimination, fordi disse lejere bliver stillet dårligere på grund af deres etnicitet, forklarer Nanna Krusaa.

Der er blevet opsagt syv opgange i Nøjsomhed, som alle ligger i de blokke med den højeste andel af ikke-vestlige beboere.

Ghettodefinition
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
  • Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Ingen diskrimination

Hos boligselskabet Boliggården er man forundret over, at Institut for Menneskerettigheder vælger at indgive en klage, da 25 af de opsagte familier fra Nøjsomhed i forvejen kører en sag ved Boligretten.

- Jeg undrer mig over, at man indgiver en klage til Ligebehandlingsnævnet, da der jo i forvejen kører en identisk sag ved Boligretten i Helsingør, siger direktør i Boliggården, Bent Frederiksen, og understreger:

- Der har ikke været diskrimination i forbindelse med opsigelserne. Det vil vi påvise i Boligretten, og det er den sag, vi bruger vores energi på.

Bent Frederiksen påpeger, at han ikke mener, det er muligt at føre to identiske sager på samme tid, mens Institut for Menneskerettigheder kalder det »ubetrådt land«.

- Det er jo Boliggårdens argument, men det er op til Ligebehandlingsnævnet at vurdere. Det er lidt ubetrådt land. Men det er jo ikke den samme person, som indgiver klagen og kører sagen. Vores klage er en principiel sag, siger chefkonsulent Nanna Krusaa.

Boligselskabet har flere gange henvist til den helhedsplan, som er blevet vedtaget for ghettoområdet. Her fremgår det, at de opsagte opgange er udvalgt på grund af deres fysiske beliggenhed egner sig bedst til renovering. Og ikke på grund af beboernes etniske ophav.

Borgmester er uforstående

På borgmesterkontoret i Helsingør er der ingen forståelse for, at Institut for Menneskerettigheder har valgt at indgive en klage over boligselskabet.

- Jeg kan vitterligt ikke forstå, at Institut for Menneskerettigheder vælger at køre sagen. De dokumenter, som de benytter, i deres klage, har aldrig været en del af det projekt, som foregår i Nøjsomhed. Det er ikke dokumenter, som er blevet benyttet i arbejdet mellem Boliggården og Landsbyggefonden, siger borgmester Benedikte Kiær (K) med henvisning til, at Landsbyggefonden er den institution, som bevilliger lån til renoveringen af de danske ghettoer.

Borgmesteren påpeger, ligesom Bent Frederiksen, at opsigelserne aldrig har handlet om etnicitet, men altid har drejet sig om den fysiske fordel ved netop de opsagte opgange.

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at sagen bliver andet end afvist ved Ligebehandlingsnævnet, slår Benedikte Kiær fast.

arrow Retten ser på udsmidninger i næste uge
12. september 2020 kl. 06:49 Opdateret: kl. 14:19
arrow Partiformand hørte om fritidsjob, ghetto-loven og livet i Nøjsomhed
12. september 2020 kl. 04:01 Opdateret: kl. 14:17
Har debatten om sexisme taget overhånd?