21. oktober 2019
 Ilse Jacobsens virksomhed IJH A/S har meldt sig ind hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI).
Ilse Jacobsens virksomhed IJH A/S har meldt sig ind hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI).
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ilse Jacobsen forpligter sig til at tegne overenskomst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ilse Jacobsen forpligter sig til at tegne overenskomst
Opdateret 05. december 2018 kl. 16:14
Helsingør - 05. december 2018 kl. 16:02
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ansatte hos Ilse Jacobsen kan nu måske se frem til at blive dækket af en overenskomst og dermed få ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Ilse Jacobsens virksomhed IJH A/S har nemlig meldt sig ind hos arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI), og det forpligter. Det skriver Avisen.dk.

arrow Læs også: Ilse Jacobsens gummistøvler på vej i Højesteret

Indmeldelsen i DI kommer efter, at det er blevet afsløret, at en række medarbejdere ansat hos Ilse Jacobsen er gået ned med stress og har lidt under dårligt arbejdsmiljø.

HR-chefen hos Ilse Jacobsen, Michala Mørch, siger til Avisen.dk om indmeldelsen hos DI:
- Vi er blevet medlem af DI, og det betyder, at vi hopper ind i industriens overenskomster. Vi vil kun vores medarbejdere det bedste.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ilse Jacobsen selv.

Som medlem af DI forpligter Ilse Jacobsen sig til at sørge for ordnede forhold for sine medarbejdere svarende til den overenskomst, der er indgået mellem DI og Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-Industri), som blandt andet har 3F og HK som medlemmer.

Det betyder også, at hvis medarbejderne i hendes virksomhed ønsker en overenskomst, skal Ilse Jacobsen gå i dialog med den pågældende fagforening om det.

I oktober kunne Berlingske afdække, hvordan det psykiske arbejdsmiljø var helt i bund i gummistøvledronningens virksomhed.

Hos 3F Nordsjælland Øst har man været i dialog med Ilse Jacobsen om at tegne overenskomst for de ansatte på hendes kurbad i Hornbæk og lager i Gilleleje, før virksomheden meldte sig ind i DI.

Ifølge næstformand Ronny Iversen kommer en eventuel overenskomst ikke til at dække kurbadets medarbejdere. Ilse Jacobsen ejer nemlig kurbadet personligt, og det er kun hendes virksomhed, IJH A/S, der er meldt ind i DI.

- Der vil vi jo så fortsætte med at prøve at få tegnet en overenskomst. Vi er glade for, at vi er i en god dialog med Ilse Jacobsen om at tegne overenskomst, og næste skridt bliver at aftale et møde om realitets-forhandlinger, siger Ronny Iversen til Avisen.dk.

arrow Presset modedronning accepterer overenskomst på kurbad
25. februar 2019 kl. 10:29 Opdateret: kl. 10:49
arrow Ilse Jacobsen-sag: Afslag på aktindsigt var forkert
17. januar 2019 kl. 04:51 Opdateret: kl. 13:58
arrow Albæk færdig med Ilse Jacobsen
28. december 2018 kl. 10:39 Opdateret: kl. 10:40

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede