28. juli 2021
Det er vigtigt at tage sine forholdregler, når det kommer til Sankt Hans og det hjemmelavede bål. Et af Beredskabsstyrelsens gode råd er helt at holde sig fra brug af brandfarlige væsker, når bålet skal tændes. Foto: Arkiv
gallery icon

Se billedserie

Det er vigtigt at tage sine forholdregler, når det kommer til Sankt Hans og det hjemmelavede bål. Et af Beredskabsstyrelsens gode råd er helt at holde sig fra brug af brandfarlige væsker, når bålet skal tændes. Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ild, tørke og ulovlig afbrænding: Sådan gik det med Sankt Hans-festerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ild, tørke og ulovlig afbrænding: Sådan gik det med Sankt Hans-festerne

Helsingør Kommunes Beredskab melder om en usædvanlig rolig Sankt Hans. Så var der mere at se til i Fredensborg, hvor et ulovligt bål spredte sig til træer og buske

Helsingør - 24. juni 2021 kl. 16:30
Af Philip Horup

Et decideret afbrændingsforbud lå længe og ulmede, da tiden op til årets Sankt Hans har været ganske tør.

arrow Læs også: Sankt Hans-fejringer aflyses på stribe

I weekenden blev der så alligevel pustet liv i bålfesterne, da der faldt tilpas med regn til de nordsjællandske myndigheders smag, og derfor kunne der onsdag tændes op for den hyggelige tradition rundt omkring.

Og Helsingør Kommunes Beredskab har heldigvis haft en usædvanlig rolig dag på kontoret, da ingen bål for alvor kom ud af kontrol. Faktisk har brandmændene ikke haft en eneste udkaldelse i forbindelse med onsdagens afbrændinger, fortæller beredskabsinspektør Allan Holst.

- Det viser, at folk lytter, når vi beder dem om at være forsigtige og tænke sig om, som vi gør hvert år til Sankt Hans, men som vi har skærpet lidt i år på grund af tørken. Det går rimelig godt her i Helsingør Kommune, hvor vi i flere år nu har haft ret få bål, som er løbet løbsk i forbindelse med Sankt Hans, siger beredskabsinspektøren.

Om morgenen fik Helsingør Kommunes Beredskab dog en melding om, at der lugtede af røg ved Vapnagård ved Horsedammen, men det viste sig ikke at være noget.

Røg på motorvejen

Så var der mere gang i den sydpå, hvor det er Nordsjællands Brandvæsen, der passer brandslangerne. I Fredensborg Kommune kom et bål helt ud af kontrol ved 17-tiden, og brandvæsenet brugte adskillige timer på at få kontrol over situationen. Ilden fra bålet fik nemlig fat i en del træer og buske langs Helsingørmotorvejen ved Humlebæk, hvor bilisterne på motorvejen blev generet af den voldsomme røgudvikling.

Bålet var dog ikke et helt klassisk Sankt Hans-bål, forklarer Carsten Jensen, som er myndighedschef i Nordsjællands Brandvæsen.

- Formålet var ikke selskabeligt. Det var en ulovlig afbrænding af forskellige ting og sager, og det handlede vist mest af alt om at slippe af med noget affald, siger han.

En 27-årig mand blev på stedet sigtet af politiet for overtrædelse af brandlovgivningen.

Tænk på miljøet

Andetsteds i Humlebæk var der senere på aftenen problemer med et decideret Sankt Hans-bål, og Nordsjællands Brandvæsen kom derfor forbi, da røgen ikke så helt god ud.

- Vi var nødt til lige at se på, om der var godt nok styr på det. Vi vejledte dem lidt omkring, at der er nogle ting, som man ikke skal putte på et Sankt Hans-bål - og i dette tilfælde var det mest i forhold til hensyn til miljøet, siger myndighedschef ved Nordsjællands Brandvæsen.

Sidste år var stort set alle Sankt Hans-fester aflyst grundet covid-19 og forsamlingsforbuddet. I år valgte flere at gennemføre midsommer-fejringen, om end der stadig har været mange aflysninger - eksempelvis blev Sankt Hans på Hornbæk Strand og Sankt Hans på Espergærde Havn ikke til noget. Aflysningerne kan have haft en betydning for antallet af udrykninger, vurderer Helsingør Kommunes Beredskab.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?