24. oktober 2021
Hvis den voldsomme huslejestigning skulle blive en realitet her på Solbakken ved Gurrevej i Helsingør ville prisen for en have stige til ca. 13.900 kr. og cirka 15.400 kroner pr. have pr. år. Foto: Allan Nørregaard
Hvis den voldsomme huslejestigning skulle blive en realitet her på Solbakken ved Gurrevej i Helsingør ville prisen for en have stige til ca. 13.900 kr. og cirka 15.400 kroner pr. have pr. år. Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Husleje-chok måske på vej til kolonihaveejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Husleje-chok måske på vej til kolonihaveejere
Opdateret 13. juni 2016 kl. 13:57
Helsingør - 11. juni 2016 kl. 10:35
Af Andreas Norrie

En tidobling af huslejen i kommunens fire kolonihaver er i spil i dette års budgetforhandlinger. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forud for efterårets budgetforhandlinger er der lagt op til, at der på Økonomiudvalgets områder, som dækker administration, lystbådehavne, erhvervsområdet, ejendomme, puljer og beredskabet, mindst skal prioriteres servicereduktioner og effektiviseringer for mindst 13 millioner kroner. Det sker på baggrund af sparekatalog, hvor der er fundet besparelser for et langt større beløb, så der er muligt at prioritere nye opgaver. Ser man på forslagene til servicereduktioner på Økonomiudvalgets områder, der er på udvalgets dagsorden på mødet mandag aften, så handler den største servicereduktion i kroner og øre om at indføre såkaldt markedsleje for de omkring 450 kolonihaveejere i de fire kommunalt ejede kolonihaveområder i Gurre, på Solbakken, i Pindemosen og Klostermosen.

arrow Læs også: DEBAT: Helsingørs mini-Christania er blevet lovlig

Forslaget i sparekataloget vil betyde en årlig lejeindtægt for kommunen på anslået lidt under 3,5 millioner kroner.

Dyrere end Gentofte?
Rent teknisk bygger dette tal på, at den årlige leje bliver cirka tidoblet fra en kvadratmeterpris i dag på mellem 1,66 til 2,51 til en kvadratmeterpris på 18,7 og 23,5.

Den såkaldte markedsleje er beregnet på baggrund af en fremskrevet vurdering af, hvad markedslejen reelt ligger på, som blev foretaget af ejendomsmæglerfirmaet Home Erhverv for kommunen tilbage i 2011. På dette tidspunkt var der en ganske højrøstet diskussion i Byrådet om netop et forslag om at indføre markedsleje i kolonihaverne. Dengang var begrundelsen for forslaget dog først og fremmest en tvivl om, hvorvidt det var lovligt at tilbyde kolonihaver til en pris under markedslejen.

I forbindelse med debatten i Byrådet, der endte med en mindre lejestigning, blev det imidlertid også diskuteret om vurderingen fra erhvervsejendomsmægleren overhovedet var retvisende.

Således kaldte Enhedslistens byrådsmedlem tilbage i 2011 for vurderingen for »klamphuggeri«, da han mente at kunne dokumentere på baggrund af de offentlige ejendomsstatistikker, at forslaget ville betyde, at priserne ville komme op på et niveau med Gentoftes.

Daværende borgmester Johannes Hecht-Nielsen(V) afviste dengang kritikken af vurderingen, og beskyldte kritikerne af vurderingen for at tale usandt.

Toilet-besparelser
Af andre forslag til at skaffe besparelser på Økonomiudvalgets område er også et forslag, som vil give cirka 350.000 kroner om året, handler om at kommunen skal stoppe med at betale for rengøringen af toiletterne i såvel Espergærde Centret som Prøvestenscentret, da det ikke er noget som kommunen er forpligtet til at betale. Et mere drastisk forslag handler simpelthen om at lukke et stort antal offentlige toiletter, og derved spare omkring 1,4 millioner kroner om året. Toiletterne som er nævnt er følgende: Hornbæk rensningsanlæg, Jarlens Grund, Jernbanevej, Skotterup Strand,

Snekkersten Havn, Stjernegade, Nordhavnen, Strandpromenaden, Strandvejen 167, Trouville og Vestre Stejleplads.

norrie

arrow Endelig - Nu er nedrivningstruet bydel lovliggjort
03. marts 2021 kl. 06:02 Opdateret: kl. 14:57
arrow Enigt byråd har sendt Julianelund-plan i høring
27. oktober 2020 kl. 19:59 Opdateret: kl. 15:39
arrow Julianelund-plan ligger nu klar
01. oktober 2020 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:30
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?