19. januar 2020
Gymnastikopvisning i aktive Hornbæk IF.
Gymnastikopvisning i aktive Hornbæk IF.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hornbæk IF får stor stor pris for udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hornbæk IF får stor stor pris for udvikling
Helsingør - 26. maj 2012 kl. 04:00
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Hornbæk: Hornbæk IF er kåret som vinder af Danmarks første DM i foreningsudvikling. 36 idrætsforeninger fra hele landet har været med, og Hornbæk IF vinder for sin indsats for den ledelsesmæssige holdindsats i en meget stor forening. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ledere og medlemmer i Hornbæk IF kan nu kalde sig danmarksmestre i foreningsudvikling. Titlen kom i hus ved DM-finalen i Odense Kongrescenter i aftes, hvor også kulturminister Uffe Elbæk deltog.

Siden oktober sidste år har Hornbæk IF dystet med 35 idræts- og gymnastikforeninger fra hele landet om Danmarks første DM i foreningsudvikling. I det intensive og utraditionelle mesterskab lyser Hornbæk IF op som et fyrtårn, der i særlig grad har vist evne til at sætte skub i udviklingen. Det vurderer den DM-jury, som har studeret udviklingsarbejdet i de 36 foreninger.

Dorte With, formand for DM-juryen og hovedbestyrelsesmedlem i DGI, begrunder valget af Hornbæk IF:

- En stor forening kan rigtig meget - og det kan HIF! En holdindsats på tværs af forskelligheder har resulteret i et imponerende katalog af nye aktiviteter, som styrker det store fællesskab, siger Dorte With.
Flere frivillige
Hornbæk IF har taget en stribe udviklingsinitiativer. Det er for eksempel en borgerundersøgelse, et visionsseminarer med over 100 deltagere, udvikling af en frivillighedspolitik, der har givet et stort antal nye frivillige, nye udendørs faciliteter og foreningsfitness. Det hele skyldes øget internt samarbejde mellem afdelingerne og mere synlighed i forhold til nye medlemmer og kommunen, og det har i særlig grad imponeret DM-juryen.

- HIF har formået at få foreningen til at tænke sammen. Sammen kan man mere. Det kan man kun som forening, hvis der er et stort ledelsesmæssigt potentiale, der vil det fælles og motiverer til, at andre også kan se værdien af det fælles,siger Dorte With.

Det er Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der står bag de første mesterskaber i foreningsudvikling. Det utraditionelle mesterskab bygger på DGI's ambition om, at landets idræts- og gymnastikforeninger bliver eksperter i at fange tidens tendenser inden for idræt og motion.