24. august 2019
Dommerne holdt øje med, om svømmerne startede efter reglerne. Foto: Christoffer Schyth Kjær
Dommerne holdt øje med, om svømmerne startede efter reglerne. Foto: Christoffer Schyth Kjær
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Højt niveau til danmarksmesterskaberne i Helsingør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højt niveau til danmarksmesterskaberne i Helsingør
Helsingør - 15. juli 2019 kl. 06:08
Af Christoffer Schyth Kjær
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var pakket med svømmedragter-, briller og speedos i Helsingør Svømmehal fra torsdag til søndag. Et forværret indeklima på Bellahøj Svømmestadion betød nemlig, at danmarksmesterskaberne i langbane i svømning blev afholdt i Helsingør, hvor nogle tusinde lagde vejen forbi. Det gjaldt både svømmere fra den resterende del af landet og interesserede fra hele Nordsjælland. Over 59 svømmeklubber var repræsenteret, og der blev dystet i svømmediscipliner som »fri«, »ryg«, »bryst«, »medley« og »butterfly«.

Overordnet set forløb alt efter planen.

- Det er gået rigtig godt. Vi har 130 mand i gang, som hele tiden gør, hvad de kan for at få det hele til at fungere, forklarede leder af stævnet Lars Hededal, der også er formand i Vejle Svømmeklub, søndag eftermiddag. Han glædede sig også over det sportslige niveau.

- Ud over de allerbedste svømmere, som lige nu befinder sig i Japan til verdensmesterskaberne, så er det her toppen af dansk svømning, lød det fra ham.

Også Peter Færch, der er Konkurrenceudvalgsformand i Helsingør Kommune var tilfreds med svømmernes niveau.

- Vi er glade for, hvordan det er gået med vores svømmere fra Helsingør Svømmeklub. Vi har store forventninger til dem i fremtiden, så jeg håber bare, at vi kan holde på dem, siger han.

Det med at holde fast i svømmerne kan være svært, for det kræver ifølge Peter Færch et større setup.

- Det har været tydeligt i den her weekend, at bassinet er langsomt. Der bliver generelt svømmet omkring et sekund langsommere per 100 meter, og det er altså rigtig meget i svømning. Det skyldes, at midten af bassinet er 90 centimeter dybt i stedet for 180, som det burde være, og det vil vi selvfølgelig gerne have lavet om på, sagde han og påpegede, at der skal forbedrede forhold til for at løfte svømmeklubben endnu mere.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede