13. juni 2021
Snurrevodskutteren  M/S Rikke er bygget i Frederikssund i 1933.
gallery icon

Se billedserie

Snurrevodskutteren M/S Rikke er bygget i Frederikssund i 1933.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historiske skibe skal fylde havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historiske skibe skal fylde havnen

17 fartøjer kaster anker i Historisk Havn Helsingør denne sommer.

Helsingør - 12. februar 2021 kl. 04:12
Af Dorte Møller Rasmussen

Historiske træskibe er et stort trækplaster, og ikke mindre end 17 fartøjer kommer til sommer til at pryde Historisk Havn Helsingør.

arrow Læs også: Tremastet skønhed kom hjem uden fest og farver

Her vil de ligge for foden af Kronborg og med Kulturværftet og M/S Museet for Søfart som nærmeste nabo.

Fem »nye« historiske skibe har netop fået bevilget friplads i havnen i den kommende sommer, og det bringer antallet af fartøjer op på 17 - fartøjer, som er tilknyttet Historisk Havn Helsingør og Maritimt Værksted Hal 16.

Maritim kulturarv

- De 17 fartøjer er med til at formidle den maritime kulturarv i en meget bred palette foran Kronborg, Kulturværftet og Museet for Søfart. Klassiske lystfartøjer, fiskefartøjer, fragtskibe, isbrydere, fyrskib og i både træ og stål. Det er godt at se!, lyder det fra det udvalg, som har bevilget fripladserne.

På bare tre år er antallet af skibe vokset fra ganske få fartøjer til de nu 17 fartøjer tilknyttet Historisk Havn Helsingør og Maritimt Værksted Hal 16.

- I er med til at formidle den maritime kulturarv, lyder det opmuntrende fra fripladsudvalget til ejerne de fem nye fartøjer .

De fem nye
De fem nye fartøjer er:

Smakkejollen AKSEL, der er er bygget i 1908 af Laurits Svendsen på Snekkersten Bådeværft til Fisker Børgesen i Skotterup og for 2 år siden stod en vinter i Hal 16 til en større renovering.

Isbryderen M/S JUNE bygget i Stockholm i 1901.

Snurrevodskutteren M/S RIKKE bygget i Frederikssund i 1933.

Colin Archer-redningsskøjten GODTHÅB fra 1984.

Fiskekutteren TJALDUR bygget på Hundested Værft i 1965

Spændende aktiviteter

- Disse fem nye spændende og historisk interessante fartøjer får nu mulighed for at komme ud og leve på vandet, og trække turister og søfartsglade til Helsingør, siger Nicolai Juel Vædele fra Maritim Hal 16, som sidder i Fripladsudvalget sammen med havnechef Jesper Schrøder og direktør for M/S Museet for Søfart, Ulla Tofte.

- Jeg håber, der bliver mulighed for at en masse spændende aktiviteter i havnen og på vandet, når coronaen slipper os, ikke mindst ser vi frem til kapsejladsen Øresund på langs, siger Nicolai Juel Vædele.

Udover de fem nye skibe har følgende plads i Historisk Havn Helsingør:

Dampskib/gammel isbryder S/S Bjørn, Lillebæltjollen Lappen, Galeasen Bente Irene, Topsejlsskonnert Zar, snurrevodskutter Anna Elise, Jagten Tre Venner, Østersøkrydser Skrakungen, Bundgarnsjollen Mette, Fyrskib No XVII Gedser Rev, Sillerslevsjægte Yoda, Galeasen Hawila, Østersøkrydser Zarina og Spidsgatteren Goney.

arrow Nu er der nyt om skonnerten Zar
01. februar 2021 kl. 04:06 Opdateret: kl. 18:12
Hvor langt tror du Danmark når ved EM