25. oktober 2021
Ole boede i Brostræde til han blev gift med sin kone Gurli som 25-årig. Herefter flyttede de til et par andre lejligheder i Helsingør, inden de flyttede til Græsted og videre til Tisvilde. Foto: Trine Lønbro Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Ole boede i Brostræde til han blev gift med sin kone Gurli som 25-årig. Herefter flyttede de til et par andre lejligheder i Helsingør, inden de flyttede til Græsted og videre til Tisvilde. Foto: Trine Lønbro Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historiske kældre: Ole løb i kælderen, når sirenerne signalerede, at faren lurede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Historiske kældre: Ole løb i kælderen, når sirenerne signalerede, at faren lurede

I lørdagsavisen kunne man læse om kælderen under Dommergården, der blandt andet tilhørte den indflydelsesrige Leyel-slægt op gennem 1500- og 1600-tallet. Men kælderen har været meget mere end en rigmands gode plads til opbevaring. Den har været beskyttet Ole og hans familie under 2. verdenskrig.

Helsingør - 12. august 2021 kl. 12:58
Af Trine Lønbro Nielsen

- Jeg er lidt skuffet over, at der ikke et eneste sted i din historie om Dommergaardens kælder står noget om, hvad den blev brugt til under krigen, siger Ole Nylander i telefonen samme dag, som artiklen er i avisen.

arrow Læs også: Fra gæstgivergård til Irma: Kan kælderen have haft gange til Kronborg?

Han kunne genkende de skæve bjælker og den lave afstand fra gulv til loftet, og han fortæller mig, at han har siddet lige netop der - på en træbænk og ventet og ventet. Sammen med resten af kvarterets børn og voksne. Det har han gjort adskillige gange - til tider op til flere gange i løbet af en nat.

Han har i grunden en masse beretninger fra den tid, da tyskerne var en fast del af gadebilledet i Helsingør, så vi arrangerer et møde søndag formiddag.

Et første eksemplar

Jeg træffer ham i hans nydelige omgivelser i Tibirke lige nær Tisvildeleje. Her er lyst og indrettet med moderne sofaer, malerier på væggene og et spisebord med tilhørende stole i mørk mahogni. Det er ved det, han sidder med et gammelt eksemplar af Frederiksborg Amts Avis i et chartek foran sig.

- Se engang, den lå i en gammel kommode, som min far havde fået ind i sin forretning. Er den ikke sjov?, spørger Ole og rækker den frem til mig. Datomærket afslører, at den er fra 1. oktober 1874, og udgavenummeret viser, at det er et eksemplar af den første Frederiksborg Amts Avis nogensinde. Udgave nummer et.

Oles far var antikvitetshandler og havde forretning på hjørnet af Stengade og Brostræde - kun et stenkast fra familiens herskabslejlighed i Brostræde nummer 3 lige overfor isbutikken - der også på denne tid var populær. Ole tilbragte meget tid i forretningen med sin far. Her var masser af fine gamle ting, at gå på opdagelse i, og så var hans far en herlig mand.

Sirenerne

Ole var kun fire år, da Danmark blev besat, og ni år, da befrielsen endelig kom. Alligevel husker han tiden særdeles godt - måske fordi den var så anderledes. Særligt husker han lydene af sprængninger i det fjerne, af skud og af tyske dybe stemmer, der kommanderede »heraus!«.

Endnu bedre husker han lyden af sirenerne, der jævnligt og ofte om natten signalerede luftangreb - og det var her, at kælderen i Dommergaarden kom i spil. I en hulens fart blev han hevet op af sengen, iført noget tøj, og så var det ellers med at få benene på nakken og komme ned i kælderen. Her kunne han sammen med sin familie sidde længe - nogle gange i timer. Side om side sammen med mange andre familier fra ejendommene i Brostræde og denne ende af Stengade.

- Det kunne sagtens ske flere gange i løbet af en nat, at vi måtte søge tilflugt til kælderen. Nogle gange sov vi sågar med tøjet på, så vi var klar, næste gang sirenerne lød, fortæller han.

Normalt var stemningen i kælderen rolig, men det var den ikke, den dag hans far kom ned med blodet flydende ud af munden. Her spredte panikken sig, for folk troede, at han var blevet et af krigens ofre. Der var ikke sket noget alvorligt. Hans far havde bare haft sin pibe i munden på vej i kælderen, og i virvaret havde han ramt en skulder, og piben var blevet slået op i ganen.

- Det skabte et kaos, og viste på en eller anden måde, at der sad en frygt i os, selvom man vænnede sig til krig, fortæller han.

Igen og igen

Det var ikke altid, at man kunne nå ned i Dommergårdens kælder, når sirenerne tudede, og så var det med at søge tilflugt andre steder. Som en aften, da Ole var i biografen i Stengade, og sirenerne lød midt under Barken Margrethe af Danmark - denne aftens film.

Frem for at løbe ud, lød det over højtalerne, at publikum måtte blive i salen til faren var drevet over, og der sad de så det meste af natten.

- Det er sådan nogle ting man husker. Der sad vi så og så den samme film tre gange, mens vi ventede på, at vi kunne komme hjem, siger Ole med et smil.

Se, et spøgelse!
Selvom krigen på mange måder var synlig i Helsingør, hvor skoler var indrettet til flygtninge, og hvor soldater patruljerede i gaderne, så husker Ole krigen som en tid, hvor familien fik en hverdag til at køre. Ikke meget var som før krigen - eller som det blev efter - men der skete alligevel mange sjove ting.

Selv fik han tiden til at gå med at lege i de underjordiske gange, der forbandt husene i Stengade, Brostræde og Strandgade. Her var helt mørkt, og ofte lokkede han og et par kammerater kvarterets yngre børn ned for at se »spøgelset«.

- Så tog jeg en lommelygte og stillede mig dybt inde i tunnelen, og lyste mit ansigt op nedefra, så de blev bange, og så gik vi ellers rundt og sagde »25 øre for at se spøgelset«, fortæller han og klukker lidt over sin egen frækhed.

På tur med far
Med krigen fulgte også mangelvarer, som benzin for eksempel. Det måtte man spare på - og derfor skulle man søge om tilladelse til at køre bil. Den tilladelse fik Oles far hurtigt i hus, for han forklarede, at han jo ikke kunne passe sit arbejde, hvis ikke han havde en bil at køre til Jylland i, når han skulle hente antikviteter hjem.

Og så kørte Ole og hans far ellers jævnligt på tur, og når turen gik til Jylland, så var køen til færgen altid så utrolig lang, at det ikke var sikkert, at de kunne få plads til bilen ombord.

- Så bad min far mig altid om at spille syg, og så forklarede han overfor personalet, at vi altså var på vej på hospitalet i Jylland, og så fik vi altid lov til at komme med før alle andre, siger han og fortsætter:

- Over højtalerne sagde de så: »Bilen med det lille syge barn bedes køre frem«.

En dræbt officer
Selvom tyskerne var »de onde« i krigen, så oplevede Ole, at de helt almindelige soldater faktisk var ganske søde. I hvert fald mod ham og de andre børn, som de jævnligt gav slik og legede lidt med. Måske fordi de savnede deres egne børn for meget.

Nogle gange skete det så, at rygterne svirrede om tyske soldater, der var blevet dræbt af den danske modstandsbevægelse, og det er noget af det Ole husker tydeligt. Særligt hvordan de skød og dræbte en tysk officer i et hus nede ved Svingelport.

- Det var noget så voldsomt. Der sad to børn ude foran, men de tog alligevel chancen, fortæller han.

Befrielsen

Da Ole var ni år gik Den Danske Brigade - bestående af soldater og modstandsfolk, der var flygtet til Sverige - så i land i Helsingør. Det var den 5. maj 1945. Danmark var befriet, og de kunne nu vende hjem. Hele byen samledes for at tage imod dem, pånær de, der måtte holde gang i deres forretninger, som det var tilfældet for Oles far. Derfor løb Ole selv afsted. Han blev mødt af en kolossal menneskemængde, og kunne se, hvordan Brigaden kastede om sig med chokolade og cigaretter, der havde været noget så svært at skaffe under krigen.

Folk sloges næsten om tingen, og her udnyttede Ole, at han var noget mindre end alle de voksne. En pakke cigaretter faldt ned foran ham, og med et hurtigt snuptag fik han fat i den mellem alle voksen-bene.

- Den skulle min far have, og åh hvor han blev glad. Det gjorde han virkelig.

arrow Her brændte Danmarks måske første pibemager sine kridtpiber
15. august 2021 kl. 04:19 Opdateret: kl. 11:20
arrow Kom med på besøg i en borgmesterboligs glemte kælder
07. august 2021 kl. 18:51 Opdateret: kl. 13:29
arrow Historien gemmer sig i de mindste detaljer
01. august 2021 kl. 19:30 Opdateret: kl. 23:47
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?