14. december 2018
Kamoeraerne bliver blandt andet sat op her på Stengade. Foto: Andreas Norrie
Kamoeraerne bliver blandt andet sat op her på Stengade. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her vil politiet overvåge dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her vil politiet overvåge dig
Helsingør - 05. december 2018 kl. 15:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som en del af den bevilling til øget videoovervågning på frit tilgængelige steder, som blev afsat i forbindelse med finansloven for 2018, sætter Nordsjællands Politi nu i samarbejde med Helsingør Kommune kameraer op i en del af Helsingørs indre by.

Ifølge aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti skal kameraerne sættes op på steder, hvor der erfaringsmæssigt jævnligt opstår episoder med vold og uro, og der dermed er behov for en særlig såkaldt tryghedsskabende indsats.

I Helsingør bliver kameralinserne rettet mod Stengade, Bjergegade og Bramstræde, og der bliver tillige sat skilte op, så det er tydeligt for borgere og andre, der færdes i området, at der foretages overvågning.

- Vi har haft en god dialog med Helsingør Kommune, og det er vores vurdering, at kameraerne vil have både en forebyggende og en tryghedsskabende effekt, siger politiinspektør Carsten Spliid, leder af Forebyggelse og Nærhed, Nordsjællands Politi, i en pressemeddelelse.

Kameraerne vil fra den 6. december 2018 optage døgnet rundt. Det er udelukkende Nordsjællands Politi, der har adgang til optagelserne, som vil blive benyttet i forbindelse med efterforskning af strafbare forhold.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk