19. september 2020
Galeasen Hjalm er et kendt skib i Holbæk
gallery icon

Se billedserie

Galeasen Hjalm er et kendt skib i Holbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her nogle af skibene til lørdagens Øresund på Langs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her nogle af skibene til lørdagens Øresund på Langs
Helsingør - 04. august 2020 kl. 06:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som nævnt i avisen i går, så er udsigt til besøg af omkring 40 historiske træskibe lørdag eftermiddag i Helsingør Havn, når kapsejladsen Øresund på Langs med start i Tuborg Havn i Hellerup løber af stabelen.

Og for at varme op til arrangementet, så har Nicolai Juel Vædele fra arrangementskomiteen, sendt lidt om bare nogle af de skibe man kommer til at se sejle ind havnen.

Et af skibene er Galeasen Hjalm af Holbæk, der indgår i skoletilbuddet i Holbæk kommune. Hjalm er bygget i Assens i 1901 til at sejle med fragt i lasten. Hun havde en lang karriere som erhvervsfartøj, inden hun i 1978 blev købt af Holbæk Kommune. Kommunen brugte skibet som et ungdomsprojekt og fik med fagfolks hjælp rigget HJALM op som galease med to master, hvor den forreste mast er højest. Den rejser sig 22,5 meter over vandoverfladen, så skibet kan bære 265 kvadratmeter sejl.

Efter oprigningen sejlede hun talrige ture med gæster, hovedsageligt skolebørn på lejrskoleture rundt i danske farvande med besøg i mange fremmede havne. Hurtigt blev Hjalm kendt viden om som Holbæks byskib. Det ry har Hjalm stadig.

Et andet skib er Sildebåden Dreyfus H870 er bygget i 1903 af Peter Madsen i Lynæs som sildebåd til Nøddebo. Den er opkaldt efter Dreyfus-affæren og blev anvendt i fiskeriet indtil 1983, hvorefter Ole Højrup købte den for at bruge den som familiebåd. Dreyfus er 10,83 BT, 34,2 fod lang, 14,9 fod bred og med en dybde på 4,5 fod. I dag er Dreyfus hjemmehørende i Løgstør og er forsat i Højrup-familiens eje.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?