16. april 2021
Helsingør Kommunes Museers nye chef, David Høyer, ses her under en formidlingsopgave i krypten under Roskilde Domkirke. Foto: Kristian Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Helsingør Kommunes Museers nye chef, David Høyer, ses her under en formidlingsopgave i krypten under Roskilde Domkirke. Foto: Kristian Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er de nye museums-bosser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er de nye museums-bosser
Opdateret 02. februar 2021 kl. 12:55
Helsingør - 02. februar 2021 kl. 12:46
Af Andreas Norrie

Efter at have stået uden en museumschef siden august har Helsingør Kommunes Museer nu offentliggjort navnet på den nye chef, som skal tiltræde med virkning fra 1. marts, og stå i spidsen for blandt andet Helsingør Bymuseum, Værftsmuseet og Skibsklarergården.

arrow Læs også: På byvandring med Musen Malte

Den nye leder, som er David Høyer, kommer fra en stilling som direktør for Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.

- Jeg er rigtigt glad for at kunne sætte mig i spidsen for Museerne Helsingør. Helsingør og Museerne Helsingør har en enestående historie og potentiale, som det kribler i mine fingre for at komme i gang med at forløse. Det er ikke en opgave, som kan løftes alene, og derfor ser jeg frem til at komme i gang med samarbejdet med medarbejdere, frivillige, Kultur- og Turismeudvalget og de mange andre, som brænder for museet og Helsingør, siger David Høyer i en pressemeddelelse udsendt af Helsingør Kommune.

Har arbejdet på Kronborg

David Høyer er født i 1974. Han er uddannet mag.art. i Historie og Østeuropastudier fra Københavns Universitet og har en Master fra University of Lancaster (UK). David kommer fra en stilling som Direktør for Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke, hvor han har været siden 2012. Han har tidligere været ansat ved M/S Museet for Søfart og har arbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen som rådgiver i forbindelse med renovering af Würtembergs ravelin og formidling af Kronborg fæstning.

Helsingoraner på Flynderupgård

Samtidig har Helsingør Kommune også ansat Michael Gyldendal som leder af Flynderupgård, der er blevet udskilt fra Helsingør Kommunes Museer.

- Sammen med køerne glæder jeg mig helt vildt til at komme på græs på Flynderupgård, siger den kommende leder af Flynderupgård, Michael Gyldendal.

Michael Gyldendal bor lokalt og er i forvejen godt kendt med Flynderupgård. Han ser gården som et samlingspunkt for både natur- og kulturoplevelser:

- Flynderupgård har et fantastisk potentiale for at være omdrejningspunkt for vores ture ud i naturen, og når vi forhåbentlig snart kan åbne op igen, skal vi være klar med god formidling af dyr, landskab, natur, madkultur, og vi skal kunne sælge frokostkurve og drikkevarer, produceret på Flynderupgård, til vores besøgende. Jeg tror vi kan lære meget af den måde vi lavede mad for 100 år siden, siger han.

Den nye leder af Flynderupgård håber også inden længe at opleve genåbningen i samme optimistiske ånd som for 100 år siden:

- Flynderupgård formidler tiden omkring 1920, og det var en periode, der på mange måder var præget af optimisme og livsglæde, især efter en periode med krig og pandemi. Så forhåbentligt er det med den ånd og energi, vi kan åbne Flynderupgård i løbet af forår og sommer, lyder det håbefyldt fra den nye leder.

Fra Teknisk Museum

Michael Gyldendal - leder af Flynderupgård

Michael Gyldendal er født i 1967. Han er uddannet cand. mag. i historie, film- og medievidenskab fra Københavns Universitet.

Michael kommer fra en stilling som projektleder på Frilandsmuseet, hvor han har formidlet landbokultur og kendskabet til gamle håndværk. Tidligere har han været leder af Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum. Før det udviklede han også Skoletjenesten på Esrum Kloster og Møllegård. Michael har boet i Helsingør de sidste 13 år.

arrow Nyd påsken på Flynderupgård
29. marts 2021 kl. 10:22 Opdateret: kl. 10:22
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?