25. oktober 2021
Tina Standhart har siden 2010 drevet Holger Danske Bar. Selvom hendes kendskab til kælderens historie er begrænset, så kan hun da fortælle om flere hemmelige møder, der har fundet sted netop her. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Tina Standhart har siden 2010 drevet Holger Danske Bar. Selvom hendes kendskab til kælderens historie er begrænset, så kan hun da fortælle om flere hemmelige møder, der har fundet sted netop her. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her brændte Danmarks måske første pibemager sine kridtpiber

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Her brændte Danmarks måske første pibemager sine kridtpiber

Kælderen i Stengade 68 spiller en særlig rolle i tobakkens fremme i Danmark. Her havde Christian Pibemager værksted.

Helsingør - 15. august 2021 kl. 04:19
Af Trine Lønbro Nielsen

Ligesom mange andre af bykernens gamle ejendomme, så er Stengade 68 fredet. Det skyldes blandt andet den velbevarede kælder, som man ikke kan se ude fra, og som i dag kun kan tilgås gennem bygningens stueetage.

arrow Læs også: Fra gæstgivergård til Irma: Kan kælderen have haft gange til Kronborg?

Rummet er indrammet af tøndehvælvinger i røde ujævne munkesten, og ser man bort fra den moderne bar med fadølsanlæg i rummets midte, så virker indretningen tro mod kælderens senmiddelalderlige udseende. Her er indrettet med borde og bænke i mørkt træ, der er dekoreret med flotte detaljerige udskæringer. Stearin fra hvide stagelys løber ned over vinflaskerne, der fungerer som lysestager, og sammen med bloklys på de bare murer er de stedets primære lyskilder.

Det er Tina Standhart, der i dag har sin gang i kælderen. Eller det vil sige, det har hun netop fået igen nu, efter at stedet har været corona-nedlukket længe på grund af dets karakter af beværtning.

Siden 2010 har hun drevet Holger Danske Bar, der kan bryste sig af at være mødested for et bredt publikum af unge og ældre.

- Folk kommer her for at hygge sig - det indbyder kælderen virkelig til. Det er aldrig til at sige, hvad det bliver for en aften, for nogle gange kommer folk for at spille spil, andre gange så bliver det en fest med masser af dans, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved ikke, om det er rammerne, men jeg hører tit fra mine gæster, at de synes, at det er let at komme her i kælderen. Her kan man nemt falde i snak med fremmede, og det er superfedt, synes jeg.

Hemmelige møder

Holger Danske Bar har eksisteret i knap 50 år, og måske har kælderen også været brugt til beværtning førhen. Tina har ladet sig fortælle mange interessante ting om stedet, men hvor meget af det, der er sandt, tør hun ikke spå om.

- Det siges jo, at når kongerne kom kørende til byen langs Kongevejen, så lagde de gerne vejen forbi kælderen. Nogle siger, at der er underjordiske gange til Kronborg fra nogle af kælderene her i området. Men i hvert fald lyder det, at der i denne kælder har været holdt mange hemmelige møder, fortæller hun og tilføjer, at stedet også skulle have været brugt til at skjule jøder under 2. verdenskrig.

- De sad hernede, indtil man kunne fragte dem til Sverige - og man mødtes her i hemmelighed for at arrangere flugten.

Spor fra ovn

Mens mange andre af byens kældre har været brugt til opbevaring af varer til købmandsbutikkerne i handelsgaderne, så har man gjort andre interessante fund i kælderene under Stengade 68. Rester af en ovn til brænding af kridtpiber vidner om byens særlige rolle i tobakshistorien.

De første tobaksrygere, man kender til, skulle angiveligt bo i Helsingør, og da kridtpiben gjorde sit indtog i landet i slutningen af 1500-tallet, begyndte man her i byen som - hvis ikke det første, så et af de første steder - at producere sine egne fremfor at importerer dem fra udlandet.

Det Christian Pibemager, der havde i sit værksted i kælderen under Stengade 68, og op gennem første halvdel af 1600-tallet producerede han her sine piber frem mod sin død i 1655.

Tobakkens indtog
Selvom ordet antyder, at piberne var lavet i kridt, så var de typisk lavet i ler, der fik sin hvide farve, idet det blev brændt. Pibemagerne, der blev flere og flere op gennem 1700-tallet, blev med tiden betragtet som kunsthåndværkere, og de blev formet og dekoreret på nye måder.

Med kridtpibernes udbredelse gjorde tobakken for alvor indtog i landet. Nu fulgte en ny måde at bruge nydelsesmidler. Kridtpiberne gjorde folket fortrolige med at nyde tobak, og de banede med tiden vejen for nye tobaksformer og nye pibematerialer.

Fredet

Bort set fra indretningen med nyere møbler og elinstallationer, så virker kælderen nu ret autentisk. Det er nemt at forestilles sig, hvordan mænd i forskellige tidsaldre har mødes her til en dram og øl fra fad. Alligevel må der være sket lidt med den siden Christian Pibemagers tid.

I et par bredde søjler stikker eksempelvis et par metalspidser ud, som ifølge Tina må have vidnet om, at kælderen må have været opdelt af et metalgitter.

- Kælderen har været delt op måske af en låge eller et gitter. De her rester, er jo faktisk lidt farlige - man kan, hvis man er meget uheldig, stikke sig på dem, men vi kan ikke gøre noget ved dem, for sådan er det jo bare med fredede ting, siger hun og peger ind på dem.

- De sidder jo heldigvis helt herinde, tilføjer hun med henvisning til, at de ikke er lige til at få fat i, fordi de sidder i et hul mellem murstenen.

Hvor gammel kælderen i Stengade 68 er vides ikke præcist, men den kan føres tilbage til omring år 1500.

arrow Kom med på besøg i en borgmesterboligs glemte kælder
07. august 2021 kl. 18:51 Opdateret: kl. 13:29
arrow Historien gemmer sig i de mindste detaljer
01. august 2021 kl. 19:30 Opdateret: kl. 23:47
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?