22. september 2020
Helsingørs Golf Clubs damehold kunne juble stort og højt, da sejren var en realitet søndag.

Foto: Privat
Helsingørs Golf Clubs damehold kunne juble stort og højt, da sejren var en realitet søndag. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingør Golf Club er danske mestre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingør Golf Club er danske mestre
Helsingør - 14. september 2020 kl. 10:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Helsingør Golf Clubs damehold havde lørdag med en sejr over Vejle i semifinalen spillet sig til søndagens finale mod Aalborg ved Danmarksmesterskabet i den fineste række, Santander Divisionen. Finalen kunne Helsingørs powerpiger trække sig sejrrigt ud af efter at have vundet 8-4 over Aalborg. Helsingørs damehold kan derfor kalde sig for Danmarks bedste golfhold for kvinder. Danmarksmesterskabet er det første nogensinde for klubbens damehold.

Finalen foregik, som semifinalen, i Horsens, hvor der blev spillet hulspil. Det er en turneringsform hvor det handler om at bruge færre slag end sin modstander på et hul for at vinde det pågældende hul. Når en spiller eller et makkerpar har vundet så mange huller, at modstanderen ikke kan indhente det med de huller, der er tilbage, så er matchen afgjort.

En sejr på 8-4 kan virke overlegent, men sejren lyder større end den var. Der blev kæmpet bravt. Kajsa Landstrøm var således bagud med 3 huller inden hun vendte sin match og sikrede Helsingør-pigerne de 2 første point, som en sejr giver. Holdets yngste, Mellissa Johansen, førte længe, men måtte alligevel se sig slået 3-2.

Olivia Grønborgs match lå og bølgede frem og tilbage. Hendes match lå lige inden næstsidste hul, 17. hul. Her trådte holdets kaptajn Dorthe Landstrøm i karakter og overtalte Olivia til at forsøge at slå direkte på green på et par 4 hul. Det gjorde Olivia så - men ikke nok med det. Olivia holede puttet på små 30 meter for en eagle, altså 2 slag under hullets par, og bragte sig dermed foran inden 18. og sidste hul. På 18. hul puttede Olivia igen for eagle efter et flot drive og indspil. Det blev til en sikker birdie - og en sejr på 2-0 i matchen.

Bagved kom Anna Schmidt i sidste bold og da Anna førte med 1 hul, da de slog ud på 18. hul var Danmarksmesterskabet i hus. Anna vandt dog hullet alligevel, så den samlede sejr endte 8-4.

Holdet bestående af Anna Schmidt, Olivia Grønborg, Kajsa Landstrøm, Mellisa Johansen samt Filippa Guldberg som reserve kan nu glæde sig til at skulle kæmpe med om Europamesterskabet for klubhold.

Har debatten om sexisme taget overhånd?